Nedrykning en realitet.

ÅFS tager en tur i 2. division.
ÅFS's 2. hold må desværre en tur i 2. division. Med søndagens højest overraskende nederlag til Odense på hjemmebane mod Sunds kan det ikke længere lade sig gøre for ÅFS at nå en 8. plads. Odense, som må betegnes som oprykningskandidater til eliten, havde chancen for at nå 2. pladsen i 1. division med en sejr over Sunds, som før kampen lå på 2. sidstepladsen. Men i stedet vandt Sunds 4-1.
For ÅFS har det været lige ved og næsten igennem sæsonen, en række 1-målsnederlag har formentlig gjort udslaget for det ellers ganske kompetente og godt fightende hold.

Jetsmark rykker ned.
I herrernes elitedivision er Jetsmark en mere sikker nedrykker. Med indtil videre nul point forsvandt den sidste rest af håb i går for Jetsmark. De tabte 4-2 til Brønderslev og har med 3 kampe igen 7 point op til andensidstepladsen. Den plads sidder ÅFS på i øjeblikket. Netop Jetsmark er ÅFS' modstander på lørdag kl. 16 i Jetsmark. Så er der lige en kamp mod lokalrivalerne Team Århus og derefter står ÅFS igen overfor Jetsmark i sæsonens sidste kamp den 8. marts på hjemmebane.

Skriv et svar