Nedtællingen til MBC er begyndt.

I dag er der mindre end 50 dage til årets absolut største floorball-event i Århus. Nedtællingen til Marselisborg Cup 2004 er dermed for alvor begyndt, og ÅFS’ere arbejder flittigt på at gøre stævnet til en god oplevelse for alle deltagere.
Det er 10. gang stævnet afholdes. I denne anledning arbejder MBC-udvalget med flere nye og spændende tiltag. Blandt andet har vi igen i år valgt at flytte stævnet for at give flere floorballspillere muligheden for at deltage. Det har resulteret i et stort og meget blandet felt med 24 herrehold og 14 damehold fra Danmark, Norge og Sverige. Stævnet bliver dermed uden sammenligning det største floorballstævne afholdt i Danmark.
Samtidig slides der for at gøre de festlige indslag lidt sjovere… ikke mindst for at undgå de sidste års kolde kulinariske overraskelser 😉 Øllene er dermed bestilt og vinen trukket op… nu mangler vi blot et par gæster!

Glæd jer! Det gør vi!!

Mvh
Lars Erik Bartels
Stævneleder MBC’04

Skriv et svar