Nu igen?

Den 8. marts afsluttede ÅFS3 sæsonen med en kamp mod Vissenbjerg 2. Med en sejr kunne 3.-holdet overhale Vissenbjerg i den samlede stilling og samtidig blive det herrehold med flest point i turneringen. Samtidig er en sejr et perfekt udgangspunkt for en fest. Med seks point i de sidste fire kampe var en sejr realistisk mod fynboerne, som endnu ikke havde hentet point på udebane.

I anledning af sæsonafslutningen fik et par af spillerne fra ÅFS' nystartede juniorhold mulighed for at prøve kræfter med herre-floorball. Herudover var den væsentligste ændring på holdet, at publikumsyndlingen Arne “Brazil” Lauritsen var kommet op i angrebet, hvilket så ud til at passe ham helt fint.

Det var således Arne, som åbnede scoringen efter 4 minutters spil, assisteret af Kenneth Jensen. Dette var helt i overensstemmelse med spil og chancer, og hvade det ikke været for Vissenbjergs målmand kunne det let være blevet til flere mål i den anden ende.

Gæsterne fik dog også lige lovligt meget plads i den anden ende, hvor forsvaret ikke kom helt så tæt på dem, som man kunne have ønsket. Tanja Christensen i målet fik dermed noget mere at lave, end hun havde haft i damekampen forinden. Og efter 13 minutter måtte hun også pille en bold ud af målet. Første periode endte dermed 1-1, ikke helt tilfredsstillende.

Anden periode var kun 17 sekunder gammel, da Bent Sortkjær bragte os på 2-1, assisteret af Kenneth. Opspillet var et mønstereksempel på det, som 3.-holdet har fokuseret på i denne sæson: Hurtige afleveringer op langs siden og indover til afslutning. Lækkert, når det virker, men i dagens kamp kunne det nok have fungeret bedre. Desværre gik der kun yderligere 1½ minut, før der igen var balance i regnskabet, da de relativt skudstærke gæster igen fik lige lovligt meget plads i forsvaret. Stillingen holdt perioden ud, selvom ÅFS igen havde et svagt overtag.

I 3. periode blev juniorerne taget ud. De havde generelt kæmpet godt, men blev aldrig rigtigt farlige. I betragtning af hvor kort tid de har spillet er det dog tydeligt, at der er masser af fremtid i de unge spillere, og det skal blive spændende at følge dem fremover.

Igen var det ÅFS, som var spilstyrende, og kom da også fuldt fortjent foran med 3-2. Bents andet mål, denne gang assisteret af Arne. Og så måtte kampen godt slutte. Den officielle historie er, at kampen blev afbrudt med 10 minutter igen pga. vand på banen. Desværre fortæller kampprotokollen en anden historie. Med 6 mål på de sidste 10 minutter fik Vissenbjerg vendt kampen og vandt dermed 3-8.

Der er to primære årsager til, at det gik så galt de sidste ti minutter. For det første blev opdækrningen en smule svagere. Problemet med, at forsvaret ikke kom helt ud til modstanderne blev mere markant. Der var ikke tale om det totale kollaps, som man før har set, men nok til at det fik betydning. Derudover fik Vissenbjerg rettet deres skud ind. Holdet havde forinden vist, at de er blandt de bedste skytter i divisionen – hvilket nok ikke siger så meget – og de blev bedre, som kampen skred frem. Eftersom vi gav dem noget mere plads kunne de banke det ene skud efter det andet ind bag Kristian.

Dermed kom kampen til at ligne mange af de tidligere: Holdet er godt inde i kampen, ofte med en føring. Men pludselig går noget galt, og alt ryger over bord. Vi kan lige så godt være voksne og indrømme, at det intet har med held eller tilfældigheder at gøre. Det er et klart problem, som der skal arbejdes med op til næste sæson. En del af løsningen er en træner på bænken, som kan holde styr på tropperne. Vi fik produceret temmeligt mange chancer i lørdagens kamp, selvom opspillet aldrig helt kom til at fungere optimalt. Det kan man så vælge, om man vil tilskrive dem eller os; reelt er det nok en kombination. Men når opspillet flyder er det noget af det bedste i rækken. Derudover har vi aldrig været superskarpe, hvilket der klart kan arbejdes med. Kampen ville have været lukket efter 2. periode, hvis vi havde været bedre til at udnytte vores chancer.

Det skal blive spændende at se, hvad der sker til næste sæson, hvor divisionen må forventes at blive en del stærkere med ÅFS2 og Skanderborg – og måske også Esbjerg 2? – som nedrykkere. Uanset hvad er der masser af potentiale og gode takter at arbejde videre med i 3.-holdets trup, så næste sæson skal nok blive endnu sjovere. Ihvertfald referaterne. Jeg er træt af at gentage mig selv :o)

Vi ses.

Skriv et svar