Ny cheftræner til 1. herre næste sæson!

Tirsdag den 26/3 havde sportschef Jeppe Hansen og formand William Ehmsen et møde med Michael Andresen, tidligere træner for Team Århus elitedivisionsherre – og damehold. Mødet drejede sig om et tilbud fra ÅFS Floorball om, at Michael kunne blive træner for det kommende elitedivisionsherrehold i klubben. Mødet mundede ud i enighed om de sportslige ambitioner, træningsmængde og intensitet samt organisatoriske forhold. Der mangler kun at blive forhandlet en række små formaliteter på plads.
Så dermed er en af visionerne for næste sæson på plads. Vi har fået tilgang af en meget kompetent træner til klubbens 1. herrehold, som kan være en del af holdet, og dermed hjælpe det til at indfri ambitionerne om at blive en dominerende faktor i dansk floorball. Det er ikke noget, der sker hen over natten, og det er de implicerede parter klar over. Men med Michael som træner skulle det gå en del hurtigere.
Den nye cheftræner vil få tilknyttet mindst 1 assistenttræner, som vil blive offentliggjort, når resten af trænerkabalen er gået op. I løbet af sommeren vil truppen til næste sæson blive formeret, og holdet vil blive holdt løbende orienteret om planerne for næste sæson i takt med at de kommer på plads.
Fra bestyrelsens side byder vi Michael hjertelig velkommen i klubben, og vi er sikre på at det bliver et meget frugtbart samarbejde.

Skriv et svar