Nyt fra grænsen

Lørdag den 14. september tog et kombineret hold fra ÅFS afsted til Sønderborg for at spille med i en cup. Trods den tidlige mødetid (07:30 AM) var humøret højt og selvtilliden i top.

Vores første kamp skulle spilles kl. 10:15, og det var mod værterne fra Sønderborg FC. Deres hold bestod af en blanding af det, der sidste år spillede i 1. division og deres hold fra 2. division, så vi regnede med en tæt kamp, og det blev det – resultatet til trods – også.

I første periode fik vi spillet bolden godt rundt og kom til mange mange chancer, men skarpheden manglede, og pludselig var det i stedet Sønderborg FC, der slog til med en udmanøvrerering af vores forsvar og sendte bolden ind bag en chanceløs Anette til 1-0.
Vi bevarede dog humøret, og producerede stadig en del chancer; men det blev aldrig til mere end lige ved og næsten. Sønderborg FC derimod forstod at ramme kassen, og fik scoret 3 mål mere i kampen, så resultatet blev 4-0. Altså en lidt træls start på cuppen for os.

Nederlaget medførte en rokering på ÅFS holdet, hvor Bo Normann blev rykket ned fra wingpladsen til hans normale backplads; mens Nikolaj Borg overtog wingpladsen. Næste kamp var mod Skanderborg hvor der i øvrigt var 'glædeligt' gensyn med Jacob Astrup, og vi forventede igen en hård kamp; men de fleste af os regnede vel med en sejr, og efter en debriefing af William Ehmsen (lånt til Skanderborg sidste sæson) var vi klar til at dække op for de farlige tricks fra Skanderborg heriblandt den velkendte Astrup-finte.
Første periode blev meget lige og vi fik scoret vores første mål i cuppen til 1-0, og glæden var stor. Skanderborg kom dog fint igen og fik udlignet til 1-1. Perioden endte 2-2 og Skanderborg brillerede med deres hurtighed og driblefærdigheder; mens vi forstod at opsnappe deres til tider upræcise afleveringer og på den måde holde dem skak. I øvrigt fik Jacob Astrup sørme lov til at lave sit trick, og han sendte selvfølgelig bolden sikkert i netmaskerne til vores store ærgelse.
I anden periode kunne ÅFS ikke matche Skanderborgs tempo og på træthed og personlige fejl fra vores side fik Skanderborg en fortjent sejr på 5-2. Trods nederlaget var der alligevel meget at hente i denne kamp, da vi faktisk spillede en meget god kamp så længe vi kunne følge med dem.

Med 2 tabte kampe endte vi på en sidste plads, og skulle således vente i 3 timer på den sidste kamp – taberfinalen mod Billund FC, som også havde tabt begge deres kampe mod hhv. Flensborg FC og Vissenbjerg.

Vi var meget opsatte på en sejr i den sidste kamp og det viste sig også, at vi var en tak eller to bedre end Billund, som slet ikke var oppe i tempo, og når de i glimt var farlige, så klarede Anette ærterne på meget sikker vis. Det endte med en let sejr på 5-1, hvor Bo Normann endeligt fik scoret – desværre et selvmål.

Alt i alt var det et meget godt stævne, som Skanderborg fortjent vandt, og skønt vi ikke vandt nær så mange kampe som vi gerne ville have vundet, så var alle vist enige om, at vi havde en god dag i det sønderjyske.

Kampene viste, at vi stadig har brug for megen træning, hvis vi skal kunne begå os i 1. division, da samspillet mellem os til tider lod meget tilbage at ønske; men overordnet set spillede vi faktisk meget godt det meste af tiden og hvis skarpheden havde været der, så havde mange ting set anderledes ud. Så konklusionen på stævnet må være at med bedre og mere konstant fremmøde til træningerne, så vi kan lære at ramme hinanden og kassen, så går vi en god tid med mange sejre i møde.

Tak for turen, drenge og piger !

Skriv et svar