Østjysk Netværksstævne
Der vil blive afviklet en herreturnering lørdag på stor bane og en ungdoms- og dameturnering som 3-mandsfloorball søndag. Der må gerne tilmeldes flere hold fra hver klub. Undervejs vil der blive afholdt netværksmøde (lørdag) samt 6 små inspirationskurser.
Herreturneringen er tiltænkt hold fra de laveste divisioner samt klubber, der endnu ikke deltager i Danmarks-turnering. Den afvikles på stor bane, og pt. er planen 20 minutter pr. kamp, men det afhænger af deltagerantallet.
Dame og ungdomsturneringen spilles som 3-mandsfloorball og kamplængde og turneringsform afhænger af deltagerantallet.
De 6 små inspirationskurser er sammensat udfra ønsker blandt trænere og bestyrelsesmedlemmer. Emnerne kan dog ændres, hvis nogen klubber måtte have stærke ønsker til indhold.
For mere info, kontakt: formand@aarhusfloorball.dk