Om årets MBC-kampprogram

Vanen tro har sidste øjebliks afbud gjort kampplanlægningen til Marselisborg Cup udfordrende og lidt forsinket 🙂 Vi kan i år byde på 40 damekampe, 18 herre elite kampe og 57 herrekampe. Det komplette kampprogram forventes offentliggjort fredag.

Damerækken består af 3 puljer med 5 hold i hver, de to bedste i hver pulje går til A-rækken, mens nr. 3 og 4 går i B-rækken.

Herre elite starter med en pulje på 6 hold, hvoraf de 4 øverste går til semifinaler.

Herrerækken har 5 puljer af 4 hold og en med 3. Puljen med de 3 i møder efter grundspil en 3'er fra de andre puljer om at gå til A-rækken. I de andre puljer går 1 og 2 til A. Resten til B.

Der spilles fra fredag morgen kl. 08.00 til 20.40, og igen fra lørdag 08.00 til 17.20.

Ballet åbnes fredag morgen i herrerækken af Arnes Corner mod O'ense FC Torpedo i hal 1, mens Team Linus og Sommervenner hos damerne tørner sammen i hal 2.

Fredag aften lukkes kl. 20 af Cabriolet Makers mod The Cows Army i hal 1 i herre elite puljen.

Skriv et svar