Omrokering i bestyrelsen og nye spændende udvalg

Efter én sæson som floorballformand har Henriette Pasgaard Bertelsen desværre været nødt til at erkende, at tiden ikke er til at hun kan fortsætte som formand. Det på trods af at det har været en utrolig spændende og udfordrende opgave. Henriette fortsætter dog som medlem af bestyrelsen, hvor hendes primære ansvarsområde vil være omkring økonomien.

 

På årsmødet blev Tina Quist valgt som ny floorballformand, en post der ikke er helt ukendt for hende, da hun har assisteret Henriette gennem denne sæson. Tina ser frem til en spændende sæson 2012/13.

 

Anders Winstrøm og Jeppe Hansen valgte efter flere år i bestyrelsen, at takke af for denne gang og i stedet er Pia Tolstrup og Jelle Van De Mosselaar trådt ind. Pia skal som udgangspunkt være bestyrelsens kontaktperson til festudvalget, og Jelle til ligaudvalget. Bestyrelsen siger tak til Anders og Jeppe for deres arbejde gennem årerne og byder velkommen til Pia og Jelle, som helt sikkert vil yde en stor indsats i floorball's bestyrelse.

 

På mødet blev det besluttet at genoprette PR/Info-udvalget, hvor flere interessenter meldte sig på banen. Et nyt Ligaudvalg blev også skabt og begge udvalg skal mødes første gang i løbet af april.

 

Hvis der sidder medlemmer og/eller forældre, som ikke var med til årsmødet, men som gerne vil se hvad de to udvalg skal arbejde med, så send en mail til formand@aarhusfloorball. På det første møde for de to udvalg, vil alle interesserede blive inviteret og så skaber vi udvalgene derudfra.

 

Skriv et svar