Oprykning en realitet.

På trods af at det ikke lykkedes at fravriste Herning topplaceringen i 1. div. vest, er det en realitet at ÅFS Floorball i sæsonen 2005/2006 har et herrehold i den bedste række.
Fusionen mellem Sunds og Herning betyder, at de forestående kvalifikations-kampe er aflyst, og at ÅFS Floorball rykker direkte op. I et brev fra turneringsudvalget lyder det:
“Det skal hermed oplyses, at Sunds FC er trukket fra Kvalspil A…..
Dette betyder, at Århus FS Floorball vinder Kvalspil A uden kampe og rykker direkte op i Floorball-ligaen med virkning fra sæsonen 2005/06.
Tillykke med oprykningen !”

ÅFS Floorball går en svær sæson i møde, hvor målet dog alligevel bliver en slutspilsplads. Dette mål skal blandt andet nås igennem flere forstærkninger af såvel spillertruppen som trænerstaben, så de gode forhold for elite-floorball, der er i denne del af byen, kan blive udnyttet til fylde.

Skriv et svar