Opstart med slag i

1 div. Damer – vest. Viborg Saints vs. ÅFS 2
0-0, 0-6, 0-5

Opstart på sæsonen stod forrige weekend på udebane mod Viborg Saints. Det var et spændt hold der drog af sted nu sæsonen endelig skulle til at begynde. For flere var det lang tid siden staven havde været i brug, og holdet har kun haft begrænset træningstid sammen. Og så var det spændende at se, hvilken udvikling Viborg-holdet havde haft og om de leverede den fight, som vi så i starten af sidste sæson.

I første periode var det klart at ÅFS sad på størstedelen af spillet og Viborg bar præg af at have en del spillere uden megen kamperfaring. Dog forblev perioden, som så ofte set før, målløs. Under kyndig vejledning af holdets tidligere træner, Asbjørn Svendsen, der på dagen endnu engang stillede op for pigerne, var målsætningen at holde fast i et fornuftigt spil, og lægge ivrigheden lidt på hylden. Noget der ofte er set på holdet.

Dette blev klart en satsning der gav pote. Med lidt mere omtanke på spillet startede en sand målfest i anden periode, hvor Lea Bjerre startede med at nette uassisteret. Også Maria Rasmussen, Tove Trankjær og Stella Gregersen fik bragt sig på tavlen på fineste vis. Pigerne fik vist, at de faktisk formår at holde fast i spillet og spille som et hold, selvom alle naturligvis er ivrige.

Også 3. periode faldt ud til ÅFS’ side og AB Lindved viste igen, at hun hører til på tavlen med et uassisteret mål og endnu et assisteret af Stella Gregersen, der fik lagt bolden fra bagerste linje ind over mål, hvor AB stod klar og lagde den forbi keeperen på meget fornem vis ved brug af baghånden, mens bolden endnu var i luften! Efter et selvmål fra Viborg blev det endelige resultat 11-0.

En super indsats fra alle spillere og en god start for holdet, som er klart med vanlig gejst og fight.

Score:
Lea Bjerre 2+0
Maria Rasmussen 2+0
Stella Gregersen 2+2
Tove Trankjær 2+0
AB Lindved 2+0
Sanne Liltorp 0+1
Michaela Jensen 0+1

Skriv et svar