Opstartsmøde til MBC

Den 18/11 afholdes der opstartsmøde til Marselisborg Cup i ÅFS centret kl. 17.30.

Som formanden nævnte i Kort og Godt, er det vigtigt at MBC styregruppen tilføres nyt blod. Det burde ikke være nødvendigt at beskrive, hvor vigtigt stævnet er for klubben. Imidlertid kan det ikke understreges nok gange, at kontingentet for at spille floorball i ÅFS ville stige med 50% som minimum, hvis ikke MBC blev afholdt.

At sidde med i styregruppen omkring denne store opgave, er en af de mest udfordrende og udviklende opgaver indenfor ÅFS Floorball. Det er Danmarks største, sjoveste og vildeste floorballweekend. Ingen, der har været med til at arrangere MBC, er uenig i dette. Gennem planlægningen og udførelsen opstår der en stemning og en fællesskabsfølelse blandt ÅFS’erne, som er helt unik og ikke findes andre steder. Vi er de bedste til at skabe festerne, ligesom vi også er de bedste til at være til dem. Den oplevelse bør man ikke snyde sig selv for.

Så kom glad til opstartsmøde og hør om planerne for MBC og se om det kan friste at involvere dig blandt de bedste af de bedste.

Stævneleder

William Ehmsen

Skriv et svar