Optakt 2. herre mod Vissenbjerg

De færreste er normalt stået så tidligt op på en normal lørdag. Men denne lørdag er alt andet end normal, da 2. herre møder Vissenbjerg på hjemmebane til en vigtig kamp om at etablere sig i midten af tabellen.

Første indbyrdes opgør blev en tæt affære, hvor Vissenbjerg udnyttede deres hjemmebane til at hive en 3-2 sejr hjem. Der var mange grunde til det: dårligt gulv, håbløse dommere, alt for kort tid til opvarmning, utroligt langt ud til omklædningsrummet, en cheftræner der ikke havde været der ugen op til… Men måske man bare skulle score nogle flere mål.

Indtil videre har det vist sig at den hårde juletræning har båret frugt efter som Esbjerg 2 for 14 dage siden blev blæst ud af egen hal, hvorefter forberedelserne har stået på at indstille sig på Vissenbjergs høje pres og store løbe arbejde.

Et tidligt starttidspunkt har tidligere vist sig ikke at være godt for fremmødet af holdet. Men denne gang skal holdets fans ikke blive skuffede, da eksamensperioden er ved at være overstået så spillerne ikke kun fysisk men også mentalt er ved at være på højdepunktet igen. Derfor vil bænken være fyldt med veltrænede og top motiverede spillere, for dem intet andet end en storsejr tæller.

For at holdets fans kan følge ekstra godt med, kommer her topscorerlisten samt tilhørende trøjenummer:

#25 Rasmus Jensen                 4+4
#24 Henrik Birkbark Larsen      5+2
#27 Carsten Gormsen              5+2
#23 Thomas Stax Jakobsen     4+3
#33 Anders Riisager                5+1
#40 Jakob Skjerning                4+1
#22 Johan Stax Jakobsen        2+2
#26 Anders Berthelsen            1+2

Skriv et svar