Optakt ÅFK TST – Copenhagen FC

Semifinale-modstanderen fra Copenhagen FC ligger pt. nummer 1 i Øst. 11 kampe, 30 point og en måldifference på +99 taler sit tydelig sprog om en stærk trup. Sidste sæson mødtes de to hold 4 gange med 3 sejre til ÅFK. Men især i pokalfinalen var ÅFK godt og grundigt på hælene og nede 3-0, så ÅFK har bestemt stor respekt for dagens modstander – især når tingene skal afgøres over én kamp.

Men respekten er gensidig. Om kampen siger Jesper Schow Petersen, cheftræner CFC: ”Det er en semifinale mod et af Danmarks bedste hold. Det er her, man kan måle sit egentlige niveau. Århus er måske det hold i DK der besidder det højeste bundniveau. Godt trænet, løbestærke og rutinerede. Et hold der bliver ved og ved og som er skarpe i bevægelsen både fremad og tilbage.”

Startet som ungdomsforening og senere herrefloorball har Copenhagen FC ikke arbejdet med damefloorball længe. For få år tilbage spillede holdet i 1.division men har på kort tid rykket sig til toppen af ligaen. I år har klubben flyttet sig endnu et skridt: ”Vi har arbejdet med flere ting. Kontinuitet i 1. holds truppen, så de samme spillere har fået mere tid sammen på banen. En bedre kondition end sidste sæson og større konkurrence blandt spillerne, så alle løftede sit eget spil. Derudover har vi startet vores Ladies 2 op og arbejder hårdt på en integration de 2 hold i mellem. Det er første år på en rejse, som kræver justeringer løbende før det bliver helt optimalt, men vi er på vej”, siger Jesper Schow Petersen.

Netop en model med et 2. hold har været blandt hjemmeholdets styrker længe ifølge formand Lars Erik Bartels: “Vi er rigtigt stolte over, at vores damer igen står i en semifinale. Vi har været heldige med dygtige tilflyttere men samtidig er det resultatet af en langsigtet satsning på damefloorball. Ikke mindst i år hvor også vores 2.damehold har gjort det rigtigt godt, endda med samtidig stor medlemsfremgang.” Ifølge Lars Erik er der plads til mange flere klubber, der satser på damefloorball: ”Det handler om dygtige trænere, gode træningstider og fokus. Det var positivt sidste sæson at se klubber som Aalborg Flyers, Viborg og Herning byde sig til på damesiden. Copenhagen er også en klub, der er begyndt at satse på damefloorball. De har derfor på få år rykket sig fra 1.division til top 5 i Danmark. Det er positivt med konkurrence, og vi kan kun håbe at flere klubber tør bruge mere energi på damefloorball.”

Om Copenhagen søndag kan høste af deres satsning, siger Jesper Schow: ”Chancen for sejr er til stede. Det kræver hårdt arbejde, og det kræver, at flere spillere rammer deres absolutte max. Men jeg ved det kan lade sig gøre. Vi kommer som underdogs, men kun i en sådan grad, at tingene kan tippe vores vej, hvis vi bare arbejder hårdt for det alle mand (ladies). Det er én målsætning, blandt flere, der kan opfyldes og dermed endnu større grund til at ville være klar på dagen. Jeg tror og håber på en tæt kamp mellem de 2 dygtige hold og skulle det ende med en 1 måls sejr til gæsterne fra København, så betyder det ikke noget om det er 5-6 eller 9-10 :o)”

ÅFK TST tror også på en spændende kamp men med et lidt andet udfald;o) Vi siger tak til Schow.

Skriv et svar