Overtidssejr over AaB

I weekenden blev det afgjort, at såvel ÅFK som AaB var klar til slutspillet – og i aften tørnede de to hold sammen i en kamp om points i den indbyrdes rangering af pladsen 4 til 8. Hvor meget den endelige placering kommer til at spille ind i slutspillet er umiddelbart svært at vurdere, da kvartfinalemodstanderen i højere grad afgøres ud fra vurdering fra topholdene omkring, hvilke hold man føler, man står bedst til.

På forhånd var der forventet et tæt opgør, men ÅFK stod med svære odds, da der stod fire vigtige kort med landsholdserfaring på fraværslisten i form af Brian Nielsen, Lars Skytte, Stefan Dines og Jeppe Juhl. Dette betød i stedet, at der var givet plads til en tredje angrebsformation med Mikkel Haug, Nicklas Perto og Walid Abul Foul, og denne kæde vidste så absolut ligaberettigelse mod AaB.

ÅFK kom dog skidt fra land, da et uprovokeret boldtab gav en friløber til gæsterne efter fire minutter, og dermed 0-1 føring til AaB. ÅFK arbejdede sig dog fint tilbage, og midtvejs i perioden kunne anfører Anders Kristensen efter klumpspil foran målet, prikke bolden i nettet til 1-1. Kort efter vidste ÅFK stærkt powerplay, da Mathias Christoffersen satte Nicklas Højholt op til sit første mål i ÅFK-trøjen….og det skulle ikke blive det sidste. Perioden forløb lige, men i slutminutterne tog ÅFK over og skabte flere store chancer.

Overtaget fastblev hos ÅFK i starten af anden periode, og holdet skabte mange store chancer i de første ti minutter – men chancerne blev ikke sat – og i stedet kunne AaB udligne til 2-2 i deres første powerplay efter tolv minutter. Ikke mange minutter efter var Morten Mølby alene igennem, men blev reddet – og i stedet blev det til 2-3, da AaB gik direkte ned og scorede i den anden ende. Det skulle dog ikke blive slutfacit på perioden, da Anders Kristensen med tredive sekunder på ny viste klasse i disciplinen straffeslag og udlignede til 3-3.

ÅFK kom godt fra land på sidste periode, da Nicklas Højholt igen var skarpretter i et tidligt powerplay – og dermed var stillingen 4-3 til ÅFK. Kort efter fik AaB god mulighed for udligning via en 5-mod-3 situation efter to ÅFK-udvisning, men defensiven stod godt. Herefter virkede ÅFK i fornuftig kontrol, men halvvejs i perioden fik gæsterne vist klasse i en spilvending, der første til scoring til 4-4. ÅFK arbejdede dog fornuftigt videre og bevarede et lille overtag. Desværre kom holdet i ubalance med fire minutter igen, og Glenn Christensen måtte begå et straffeslag. Denne gyldne mulighed brændte gæsterne dog på Kristian Thorup, men til gengæld slog AaB til i overtallet og bragte sig på sejrskurs i tiden 56:07.

ÅFK viste dog moral og skarphed – og to minutter senere trykkede Christian Bendtsen udligningen i nettet fra egen banehalvdel – og dermed blev 5-5 facit efter tre perioder. Dette betød 10 minutters victory, der entydigt blev domineret af gæsterne fra start. ÅFK nåede at sætte en afslutning på mål, mens AaB havde 4-5 gode muligheder for at afgøre. Alligevel blev det ÅFK, der løb af med bonuspointet, da Nicklas Højholt blev matchvinder i tiden 63:00.

Dermed rykker ÅFK op sjettepladsen igen – umiddelbart foran Blackhawks og AaB – og nu venter der to svære udekampe mod Hvidovre og Copenhagen som grundspilsafslutning, inden slutspillet skydes i gang.

ÅFK’s points blev lavet af:

Nicklas Højholt 3 + 1
Anders Kristensen: 2 + 0
Christian Bendtsen: 1 + 1
Mathias Christoffersen: 0 + 2

Skriv et svar