Pligtsejren kom i hus.

Så skete det endelig. ÅFS 2 skulle for første gang i ilden i årets turnering, og det var vores eget kære 3.hold peppet lidt op med motionister og andet godt folk, som stod for skud.

Under taktikmødet inden kampen blev der fremhævet, hvorledes tålmodighed og disciplin var nøglen til sejr – og sejr det ville vi have, da vi ellers nok ville få at høre for det de næste femhundrede år. Efter et nyt og spændende initiativ på 2. holdet – et kampråb! – gik kampen igang.

2. herre's keeper var dog ikke helt oppe på mærkerne, hvorfor der røg 2 mål ind, før nogen rigtig havde set sig om. Det gav os lidt bange trækninger, og vi blev aldrig rigtig farlige, selvom vi var meget i boldbesiddelse. Laust “The running man” Jørgensen beviste dog, at han havde fået synet tilbage igen. Med en kølighed som gav rimfrost på James' målstolper, ventede han pænt på, at James' smed sig – hvorefter Laust kunne sende bolden op i nettaget til 1-2.

Kort inden pausen til 2. periode tog forsvaret sig dog en blunder og bolden blev – tæt ved den ene stolpe – lagt til en fri modspiller, som kvitterede ved at score til 1-3.

Pausen blev brugt til at understrege, at kampen skulle vindes ved at bruge hovedet og ellers spille floorball, dvs. aflevere mens tiden var til det og skyde, når ripost-/målchancen var reel. Efter de første 2 skift i 2. periode var 2. holds spillerne som forvandlet, og der blev nu spillet flot floorball i ÅFS firmasport. Afleveringerne faldt nu i situationerne, hvor man stadig havde overblik, hvilket også gav sig udslag i vi kunne løbe meget bedre for hinanden center og wings imellem. 2. periode forløb meget smertefrit og på 2 riposter fik vi udlignet til 3-3 ved hhv. Asbjørn Svendsen og Jens Donslund.

I 3. periode var vi enige om at fortsætte stilen og det lykkedes også i de første små 10 min. Først opsnappede Laust Jørgensen, efter 12 sek. powerplay, en bold i ÅFS 3's forsvarszone, som han iskoldt sendte forbi James i ÅFS 3 målet. Dernæst var det den gamle kæmpe Nicolai Hedelund's tur til at sætte sit præg på kampen ved at slide sig til et mål til 5-3, og vi var nu rimeligt ovenpå igen.

Glæden var dog kun i 10 min., da 3. holdet – som nu pressede voldsomt på – fik reduceret til 5-4 ved Karsten Kristensen, som endnu engang viste prøver på sin skarphed foran mål. Som svar på 3. holdets aggresive spillestil gik vi over til at bruge målmandens udkast meget mere, hvilket lykkedes meget godt, og på et kontraløb klappede huggeren bolden i nettet til slutresultatet 6-4 på en god assist fra Laust Jørgensen.

Alt i alt en god kamp – som havde alt det en sådan kamp skal have – selv tilskurere!!. Begge hold fik vist, at de kan nogle tricks og især er 2. holdstræneren stolt over den gejst 2. holdet viste ved endnu engang at komme tilbage i kampen og aldrig give op før dommerens slutfløjt har lydt.

Og ja før jeg glemmer det: Stor tak til de 3 højtråbende tilskuere, som varmede luften i firmasporten op.

Skriv et svar