Pointdeling i lokalopgør.

ÅFK2-Team Århus 2 (1. division vest – kreds 2 herrer), 2-2 (0-0, 2-2, 0-0).
Målscorere for ÅFK: 1-2 Rune Nørregaard, 2-2 Andreas Wedel (Troels Pedersen).

Så lykkedes det endelig. For første gang i lang tid fik ÅFKs 2. hold point med fra en floorballkamp. Det er som om 2. holdet er ved at finde ud af, hvilken måde de skal spille på, når der er så mange udskifninger fra kamp til kamp.
Team Århus 2 er et mere løbestærkt hold end ÅFK tidligere har mødt, og de dominerede også begivenhederne i 1. periode, som dog sluttede 0-0.
2. periodes start var ikke god for ÅFKs vedkommende. Team Århus scorede 2 gange inden for 1 minut. Men modsat de forrige 2 kampe var det ÅFKs tur til at komme tilbage i kampen og på et energimål og et backmål (endnu engang) var stillingen efter 2. periode 2-2.
Som i det meste af kampen, blev der i 3. periode kæmpet om enhver bold fra ÅFKs side og det held, som manglede i sidste kamp var på ÅFKs side. Således havde Team Århus 4-5 skud, som målstængerne flot klarede.
Dette var starten på det som skulle vise sig at blive en god dag i Århus Floorball Klub.

Skriv et svar