Præsentation af 1. divisionstruppen – del 2:
Vi fortsætter præsentationen af den kommende sæsons 1. divisionstrup i ÅFS med yderligere 4 spillere:
#2 Jannik Isidor (29 år, Tidl. klub: Team Århus Floorball)
“Isidore” blev i sin første sæson i ÅFS kåret til årets spiller på eliteholdet. Med sin gejst har Jannik vist sig som en rigtig holdspiller, og vi forventer, at han bliver en central figur i defensiven igen i den kommende sæson, hvor hans store elitedivisionsrutine kommer til sin ret.
#8 Anders Buchtrup (27 år, Tidl. klub: Team Århus Floorball)
En kærkommen tilgang på backpositionen. Den tidligere TÅF-spiller har dog været en del væk fra floorball pga. skader i en del sæsoner, men vi håber, at Anders falder godt til rette på holdet og i klubben, så han kan blive gevinst i holdets defensiv.
#14 Mads Skytte (22 år, Altid ÅFS)
“Skytte” besidder et stort talent, men han har desværre være hårdt ramt af skader. I den forgangne sæson startede han forrygende i optakten, som en af holdets absolut stærkeste med god teknik og et godt skud, indtil en grim knæskade satte en stopper for sæsonen. Vi håber, at Mads kommer tilbage i fuldt vigør, hvilket kan gøre ham til en oplevelse i den kommende 1. division.
#66 Michael Buch (24 år, Altid ÅFS)
Et godt bud på et stort gennembrud i den kommende sæson. En fræk og pågående angriber, der tidligere har slået sine folder på isen for Vojens IK. På de bedste dage en evig trussel for modstandernes backer – hvis “Buch” tilfører sit spil mere stabilitet vil hans indkaldelse til en regional landsholdssamling i foråret sandsynligvis ikke blive den sidste.
Følg yderligere præsentationer i løbet af ugen.