Præsentation af 1. divisionstruppen – del 4:

Hermed afrundes præsentation af 1. divisionstruppen for denne gang:

#12 Anders Rognerud (23 år, Tidl. klub: Frederikstad IBK, Norge)
“Rogne” var egentlig på vej til Herlev FC inden sidste sæson, men da han i stedet blev optaget på studie i Århus faldt valget på ÅFS. Dette kan vi kun glæde os over, da han sidste sæson blev topscorer med 44 points i 20 kampe. En dygtig spiller med et godt skud, der kommer til at blive en nøglefigur også i den kommende sæson.

#22 Christian Engelsen (23 år, Tidl. klub: Herning FC)
Christian har haft en lidt turbulent sæson, efter han i sæsonen 02/03 var holdets topscorer. Såvel i forrige som i denne sæson har Christian været med til regionale landsholdssamlinger som back, men i slutningen af sæsonen var det alligevel på en forward-position, at han brillerede med en perlerække af assists.

#77 Lars Erik Bartels (24 år, Tidl. klub: Randers FC Raptors)
“Erik” er netop tiltrådt som formand for klubben, og han må betegnes som en gennemført klub-mand. På banen har han gennem sæsonen leveret et solidt stykke arbejde til trods for, at han er blevet brugt på mange forskellige positioner. I slutningen af sæsonen bed han sig fast i startopstillingen – bl.a. i kraft af en meget sund “vindermentalitet” 😉

Derudover er der som tidligere omtalt her på siden 6 spillere fra den forgangne sæsons trup, der endnu ikke har afklaret deres umiddelbare floorball-fremtid:

Landsholdsspilleren Henrik Engelsen er p.t. i forhandlinger med svenske klubber – hvis ikke disse falder på plads fortsætter Henrik i ÅFS.
Rico Mikkelsen skal starte på HD-studier, og han har endnu ikke gjort op, hvor meget tid der bliver til floorball den kommende sæson.
Den tidligere anfører Nicolai Skjøtt vender 1. august tilbage til Århus efter et ophold i USA siden februar, og han forventer at være med fuld kraft den kommende sæson, men beslutningen er endnu ikke 100% truffet.
Den boldstærke svensker Johan Carlsson har den forgangne sæson også været ramt af skader, og Johan har endnu ikke besluttet, om han er at finde på banen den kommende sæson. Hvis ikke vil Johan helt sikkert blive en del af lederstaben, hvor han med sin kompetence er af stor værdi.
Jesper Bertelsen, der sluttede sæsonen som træner for 1. holdet, er tiltrådt som eliteansvarlig i bestyrelsen, og det er endnu ikke afgjort, om Jesper kommer til at spille på holdet den kommende sæson. Der er dog ingen tvivl om, at Jesper kommer til at have sit virke meget tæt på holdet. Yderligere information om dette vil følge senere.
William Ehmsen overvejer at drosle ned, og alt tyder på, at han tørner ud for Lokomotiva Århus den kommende sæson, men hvis ÅFS skulle brug for den rutinerede back og tidligere formand på banen, vil Ehmsen være klar til endnu en sæson på ÅFS' bedste hold.

Udover de ovenstående spillere ligger klubben i forhandlinger med flere spillere – såvel danske som udenlandske. Yderligere informationer om dette vil følge her på siden, så snart disse forhandlinger falder på plads. For yderligere information kontakt eliteansvarlig Jesper Bertelsen på 20 89 00 62.

Skriv et svar