Profil-flugt fra 1. herre.

Fire af UMBRO-liga holdets profiler har fra årsskiftet valgt at søge nye veje. Det drejer sig om Martin Rasmussen, Kaj Jensen, Anders Jensen og Anders Rognerud. De to førstnævnte vender snuden mod det midtjyske og særligt Kaj Jensen vil blive savnet på holdet.
Anders Jensen og Anders Rognerud har valgt at prøve lykken hos bys-børnene fra TÅF. Begge spillere har i 2½ år hørt til de absolutte profiler på 1. herre, og bliver et gigantisk tab både sportsligt og socialt.

Sportschef Jesper Bertelsen: “Jeg ønsker Kaj, Jensen og Rognerud alt mulig held fremover. Deres skifte sker i fuld fordragelighed og særligt Jensen og Rognerud har i en lang periode tilsidesat personlige ønsker for klubbens skyld. ÅFS har arbejdet i kulissen for at skaffe forbedrede forhold hvilket ikke er lykkedes. Derfor ser jeg det som en naturlig ting at de 3 skifter.”

Formand Lars Bartels bidrager: “Jeg ønsker de tidligere spillere held og lykke. Klubben skal naturligvis lige sunde sig ovenpå denne nyhed. Forud venter en ny og spændende halv-sæson hvor alt andet end nedrykning vil være årets sensation i floorball-DK. Det giver om ikke andet forholdsvis rolige arbejdsbetingelser uden forventningspres. Det ser vi frem til efter et hektiskt ½ år.”

Skriv et svar