Proud like a God

Det sidste træk bander er lige afleveret i Hasselagerhallen her søndag aften kl. 20.00 og det afslutter foreløbigt arbejdsindsatsen i årets MBC. Tilbage står oprydning i ÅFS Centret, hvor alt vores gear skal sorteres og smides på loftet, så det er klar til MBC 2010.

Foreløbigt peger alt på, at ÅFS har holdt det bedste MBC nogensinde. MBC har aldrig været større, men det er lykkedes at bibeholde MBC stemningen ved at vi holdt alle aktiviteterne i VRI Centret. Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger fra vores gæster og alt efter facebook opdateringerne at dømme, så tyder alt på, at alle har haft en god oplevelse og fået festet igennem.

Min bedste oplevelse ved MBC i år fandt sted lørdag morgen kl. 08.00 i Hal 2. Det kan lyde paradoksalt, at man kan have en god oplevelse så tidligt efter en fest natten før, men det var måske netop derfor, at det blev så hyggeligt, som det blev. Vanløse/Sunds pigerne skulle spille mod ÅFS 2. dame, men der var hverken kommet dommere eller sekretariat til kampen. Jeg var på min sædvanlige runde lørdag morgen, for at sikre at alle haller kom i gang til tiden, så jeg trådte til og dømte og kørte sekretariat. For at gøre det hele endnu bedre var Vanløses målmand ikke dukket op, så holdet startede med 6 markspillere og ingen målmand. Således dejligt forvirret startede vi kampen, som endte 2-2 og dermed gik i straffeslag. Alting foregik i højt humør og med smil på læben i rigtig MBC stil. Tak til pigerne fra begge hold for den oplevelse. Det var den rigtige MBC ånd.

Ingen roser uden torne. Så vi laver et sceneskift til lørdag eftermiddag, hvor jeg sammen med en anden ÅFS frivillig dømte Hvidovres damehold mod Backstabbers. Her var stemningen mildest talt en anden. Ikke fra Backstabbers som altid tager tingene med den rette spirit, men derimod fra Hvidovre der optrådte med en opførsel, som bestemt ikke var MBC værdig. Ikke mere om det her, men MBC styregruppen vil indlede en dialog med Hvidovre og ganske få andre hold om opførsel overfor dommere ved MBC.

Mens jeg gik rundt og var godt og grundig arrig over Hvidovre, kom jeg dog til at kigge på de ÅFS’ere, som knoklede rundt med at få MBC til at køre så godt. Her kommer vi så tilbage til overskriften på artiklen. Jeg oplevede en kolossal stolthed over at stå i spidsen for en så fantastisk flok mennesker. Og jeg følte mig ydmyg overfor den indsats, som alle i klubben har ydet for at skabe et stævne, som gør så mange mennesker glade og samler os om den sport, vi alle holder af.

Jeg så Marie, som på rolig og afbalanceret facon har styret alle festerne i mål og mere end nogen anden sammen med Peter Larsen har skabt rammerne for, at vi alle har kunnet hygge os så gevaldigt sammen. Også ros til resten af vores festfolk, AB og Gam, som jeg ikke har set stå stille et sekund.

Henne ved kiosken stod Annika og Lars Erik. Med vagtplanen i hånden har de sørget for at holde fast i alle opgaver og fået det hele til at lykkes. Takket være deres jætteindsats kom vi i mål på alle områder. Min dybeste respekt for deres gode måde at håndtere mandskabet på.

I stævnesekretariatet knoklede Jan Rise, Dennis og Storr med at få turneringen til at hænge sammen. Med 124 kampe på 2 dage så er der drøn på, og de 3 musketerer var mere end mænd nok til at klare opgaven. Her ligger der også et kæmpe stykke arbejde forud, som vi alle bør være taknemmelige for at de har løst.

Ind i hallen træder Carsten P. Formanden for hele den kæmpestore moderforening i Århus Firma Sport. Carsten har endnu engang i år arbejdet hårdere end nogen anden, hvor han blandt andet sørgede for at få 2 bandetræk kørt lørdag aften, mens vi andre hørte Himmelhunden…

Så ringer telefonen. Det er Jakob Skjerning, der som skoleansvarlig var på i døgndrift og leverede den mest imponerende indsats med at holde orden på skolerne, vi endnu har set ved MBC. At han samtidig kan holde en god stemning og et højt humør er ganske enkelt over min fatteevne.

Den sidste ÅFS’er jeg vil fremhæve er Cindy, som jeg lørdag morgen tidligt mødte ved toiletterne i hal 1, hvor hun på eget initiativ var gået i gang med rengøring, fordi hun mente de trængte til det. Det er klubånd, det er at sætte fællesskabet før sig selv og det har min dybeste respekt. Jeg kunne have fremhævet mange andre, som har leveret og jeg undskylder allerede nu, hvis jeg burde have husket nogle yderligere.

ÅFS Floorball har med dette MBC endnu engang vist, at vi er førende i dansk floorball indenfor organisation og formår at skabe de bedste rammer omkring kampe og fest. Det har været et privilegium nok engang at arbejde sammen med mennesker, som tager ansvar og har forstået idéen om at alle yder for fællesskabet i foreningen. Hjertelig tak til jer alle og tak til vores gæster for endnu engang at gøre St. Bededagsferien til noget specielt.

William “Hvor er Annika?” Ehmsen
Stævnechef MBC.

Skriv et svar