Randers var lidt som Sochi – faciliteterne var ikke helt klar til start

Indenfor blev vi ramt af en lugt af kål – var vi mon virkelig kommet til Rusland? Hallen vi plejer at spille i var fyldt med runde borde med opsatte servietter og store Ikea-lamper, måske var det til åbningsceremonien?

På vej ned til omklædningsrummet opdagede vi, at Randers ikke har en Rømer. Randerspigerne knoklede selv med at løfte alle deres bander op fra kælderen og ind i den hal vi skulle spille i (det var så ikke den hal med de runde borde og Ikea-lamper. Der skulle der vist være noget galla – og vi var ikke inviteret, hmpf…)

I kælderen opdagede vi at der er andet end små, mørke omklædningsrum – det havde vi aldrig set før – vi lod som om at vi skulle i motionscenteret og nød lyset og pladsen mens Pasgaard tegnede og fortalte indtil tavlen var helt blå og tussen ikke kunne tørres af. Enter Skov, der med en desinficerende vådserviet reddede tavlen og gav Pas mulighed for at tegne noget mere. Vi var klar.

Oppe i hallen opdagede vi, at banen ikke helt var klar endnu, selvom der var under en halv time til kampstart. Målfelterne manglede. Med mange års MBC-erfaring kunne Marie Zwergius informere de svedende Randers-gutter om, hvordan man nemmest lige klarer den sag. Næste udfordring: Hvid bold og store hvide felter på gulvet. Enter Marie Zwergius igen, der fremtryller en pink bold, som vi bliver enige med Randers om at spille med. Og så er Rømer også kommet. Alt bliver godt. Det gjorde det bare ikke…

Randers har tilsyneladende fundet ud af, at vejen frem er ungdommen og deres hurtige ben og med en blanding af rutine og unge ben, så går der ikke mange minutter før de er foran på en kontrascoring.

Kort efter får Anne Skov spillet en bold ind til Lise Jørgensen foran mål og med kamp og vilje får Lise den over stregen til en udligning. 1-1. Lykken varer bare ikke så længe, og Randers scorer endnu et kontramål få minutter senere.

Et powerplay til ÅFK giver heller ikke alverden udover at Randers finder ud af, at man ikke må gribe et ellers fantastisk frislag, og at man heller ikke må smadre Pasgaard i gulvet, så hun ikke kan spille resten af perioden. 1. periode slutter 2-1 til Randers.

2. periode og en ny taktik fra Pasgaard, der nu spiller igen trods et hævet knæ. Spillet er noget helt andet og vi får meget mere kontrol og godt spil. Vi forstår faktisk ikke helt hvorfor vi ikke får scoret. Det gør Randers så bare igen ca. halvvejs i kampen.

3. periode og nu skal vi frem over de russiske stepper. Det går faktisk ret godt, men Randers står bare lidt for solidt i forsvaret og med 10 minutter tilbage af kampen punkterer dinosaurerne de århusianske drømme om en OL-medalje, da de scorer til 4-1. Liena Krastina giver dog ikke sådan op. De første fire år af hendes liv, var hun sovjetborger og har netop været hjemme i Letland og har fået energi fra Moder Letland. Det udnytter hun og smadrer igennem Randers forsvar som en russisk bjørn og scorer fra nærmest nul grader fra et oplæg på Stinne Frederiksen. De sidste minutter af kampen sidder vi stort set på alt, men der er bare lukket af nede foran Randers’ mål.

Vi taber kampen 4-2 og kan gå tilbage til vores lyse omklædningsrum og trods alt få ros fra Pasgaard.

Opsummering:

  • Ingen galla til os
  • Vi var forberedte på overtrækstrøjer og farvet bold
  • Rømer var med – det var fedt
  • Skov i lommeformat er en schweizerkniv
  • Debutant Maria Jensen blev kampens ÅFK’er


De kolde facts
Lise Jørgensen 1+0
Liena Krastina 1+0
Stinne Frederiksen 0+1
Anne Skov 0+1

Se opdateret spillerstatistik her og her kan du følge med i vinter-OL i Sochi.

Skriv et svar