Repræsentantskabsmøde i Dafu
Søndag var der repræsentantskabsmøde i Dansk Floorball Union på det meget smukke Brøndby Stadion (desværre uden Brøndby-spillere da de tog sig et velfortjent hvil efter mødet med elendige Vejle). Mødet foregik i en fremadrettet ånd hvor ingen havde behov for at udpege syndebukke og der snarere blev diskuteret mulige løsninger på unionens strukturelle problemer.
Ny formand blev Per Stærk (manden bag floorballmagasinet) flankeret af flere stærke organisatoriske kort med en klar forretningsorden: Der skal styr på økonomien. William Ehmsen blev ny formand for dommerudvalget mens den gamle ÅFS'er Mette Faurholt fortsatte som dameudvalgsformand. Michael Andresen fra naboklubben TAAF fortsatte som formand for turneringsudvalget.
De vigtigste beslutninger blev:
– 8 hold i herreliga både i Øst og Vest.
– Effektiv spilletid i dameliga.
– Ny B-række til ungdommen med 'fri' tilmelding og stævneform.
– Nye satser for bøder og gebyrer.
ÅFS ønsker held og lykke til den bestyrelse.