Revanche mod AaB

Revanche lugtede det imidlertid ikke af i kampens start. Her bølgende den ene AaB kontra efter den anden ned mod ÅFK målet, og kun en meget velspillende Anna Bang holdt gæsterne fra målfadet. Stille og roligt fik ÅFK bedre styr på sagerne, dog uden at imponere. Der skulle da også et powerplay til førend måltavlen skulle bruges til andet end tiden. Her viste Århus pigerne imidlertid, hvordan man sætter sådan et op, og gjorde det flot til 1-0 på mål af Julie Perto og flot assist fra Anne Sofie Thaarup – stillingen ved periodepausen.

AaB fik lidt mere etableret spil i starten af 2. periode, og kørte i perioder godt rundt med ÅFK, men Anna Bang holdt fortsat stand. Igen skulle ÅFK hjulene rulles i gang, men midt i perioden kom der styr på sagerne og det offensive spil blev langt mere farligt end tidligere. AaB lurede som altid på kontraen og på en sådan fremtvang de et straffe. Anna Bang reddede imidlertid på fornem vis, og i det efterfølgende undertal lukkede ÅFK også ned for AaB. Kort efter var det hjemmeholdets tur til at være i overtal og powerplayet svigtede ikke – målet atter signeret af Julie Perto på opspil fra Anne Sofie Thaarup. Kort før periodepausen fik AaB endelig sendt bolden i mål og stillingen efter 2. periode var således 2-1.

I 3. periode havde ÅFK bedre styr på AaB end i de foregående perioder, og der var mere vilje og snert i tacklingerne. Fremad banen var spillet også bedre, men målene udeblev. Det blev kun til et enkelt, da Anne Sofie Thaarup fandt Cecilia Di Nardo i slottet, der hurtigt vendte rundt og satte bolden sikkert ind bag den altid velspillende AaB keeper, Sara Lund. Kampen endte således 3-1 og ÅFK fik sin revanche.

Sejren kom i hus, men den var ikke overbevisende. Meget kan og skal gøres bedre i den kommende periode. Men en flot præstation af Anna i målet og 2 powerplay mål er bestemt vigtige faktorer at tage med sig videre.

WOM: Anna Bang Larsen

Point: 
Julie Perto 2+0
Cecilia Di Nardo 1+0
Anne Sofie Thaarup 0+3

Skriv et svar