Sæsonens første nederlag til 2. damerne…

I første periode holdt vi nogenlunde stand. En enkelt udvisning, som i modsætning til udvisningerne i sidste kamp, var berettiget, blev det til. Karen Davidsen Poulsen måtte derfor føje sig, og sætte sig ud et par minutter. Vi formåede flot at holde TÅF stangen i undertal.

I slutningen er perioden lykkedes det TÅF at komme igennem forsvaret, forbi Rytter og lægge ud med en føring.

Kort inde i anden periode må vi igen se os rundet af de tidligere liga-damer, som øger føringen til 2-0. Kort efter får Nana Olejank Hansen spillet bolden perfekt ind til Liena Krastina som scorer til 1-2.

På trods af opturen over vores mål, må vi atter indse, at vi ikke helt formår at spille i modstandernes tempo. De er pasningssikre og i det hele taget lige en anelse foran, og perioden slutter således 4-1.

Tredie periode bød desværre ikke på ÅFK-mirakler. Vi lægger hårdt pres, hvilket efter sigende frustrerede modstanderne, men trods det, lykkes det dem at score 3 gange. Den ene gang på straffe, da vi måske blev lidt for ivrige efter at sætte en stopper for et kontraløb.

Kampen slutter med sæsonens første nederlag på 7-1.

Pia Tolstrup serverede heldigvis lækker minibuffet i omklædningen efterfølgende, så humøret steg lidt igen.

Der er bred enighed om, at vi går til makronerne og giver TÅF, hvad de har fortjent næste gang vi møder dem.

Kampens spiller blev Nana, som for alvor har fundet sin rette hylde som back.

Skriv et svar