Sæsonstart lørdag.

Lørdag starter sæsonen for ÅFS på herresiden, damerne må vente til næste lørdag. De er dog klar til at heppe herrerne til sejr fra tilskuerpladserne.
2. holdet lægger ud kl. 14.00, og møder Bjerre 2000, klubben er i floorballsammenhænge ubeskrevet. Det er derfor svært at udtale sig om holdets styrke. 2. holdet har med 6-6 mod Skanderborg i mandags en god kamp i bagagen. Der er ydermere et par spillere fra 1. holdet med i truppen.
1. holdet tager over kl. 16.00, og spiller mod Sunds FC2. Sundsholdet endte nederst i 1. division sidste sæson med en målscore på 33-83 i 12 kampe og blot en sejr. Klubbens 1. hold var i aktion i elitedivisionen allerede i sidste uge, og fik overraskende flot 2-2 mod Brønderslev på udebane.
Om Sunds' 2. hold kan leve op til det resultat er uvist. Men ÅFS må være favoritter til sejren, og skal i modsætning til onsdagens kamp mod Team Århus skabe mere af spillet selv for at besejre traditionelt defensive Sunds.
Begge kampe spilles i Århus Firma Sport Idrætscenter.

Skriv et svar