En sand århusiansk målfest

Tirsdag aften tog ÅFK´s liga damer imod Hjørring på hjemmebane. Det var en helt særlig kamp, for ÅFK kunne mønstre hele 13 spillere og 3 trænere. Et meget sjældent syn, i en sæson, hvor fremmødet desværre har været meget sløjt.

Kampen skulle bruges til at afprøve nye taktiske ting, og generelt til at få mere humør, gejst og succeser ind i truppen. Derudover kunne truppen byde velkommen til endnu en dygtig træner, Lars Skytte aka. Mini.

Hjørring viste sig at være et meget fairplay spillende hold, der kæmpede fra start til slut. Der blev givet krop, modstand og humøret var højt. Det var derfor også fuldt fortjent at Hjørring scorede to virkelig flotte mål.

Kampen blev en ren målfest for ÅFK, som vandt 18-2. I hallen var ÅFK’s bedste sports kommentator, Morten Frederiksen, heldigvis på pletten. Derfor kan en detaljeret beskrivelse af målene og kampen generelt læses her.

Kampens succespunkter:
– Gejst og godt humør
– Pas og spil – ikke unødvendige driblinger
– Tempo
– Fornuftige beslutninger
– Skud i den rigtige højde
– Fight
– Velspillede mål
– Tålmodighed

Der var således mange gode takter, som ÅFK bør tage med videre i mellemspillet. Kampens spiller blev fortjent Stinne Jørgensen, som viste kæmpe overskud og lavede flotte assister.

/#14