Sejr i første kvartfinale mod Herlev

Perioden startede ud med et meget pakket Herlev-hold, og først efter 8 minutter blev det første mål sat ind af Jasmin Damm. To minutter senere smider Anne VP en god bold ind fra backpositionen – lige i chokoladehøjden på Carina Kaarsberg.
Resten af perioden fortsætter med godt pasningsspil og flere mål. Perioden ender 0-4.

2. Periode starter ligeledes med at det første mål bliver scoret efter 8 minutter. Cecilia Di Nardo sætter en flot bold ind, og Kristine Sørensen følger op med endnu et mål. I tiden 15.30 scorer Gis (Marie-Louise) karrierens mål: som starter med et godt udspil fra Maria Steenfeldt Vesterris, hen til Anne Sofie Thaarup, og til sidst til Gis, som sætter den lækkert i krydset! Perioden ender med en vellykket frislagskombination, hvor Di Nardo placerer den i nettet. Perioden ender 0-5.

3. periode starter ud med et power-play til os, og vi formår ikke rigtigt at udnytte det. Herlev bliver fuldtallige, og først her sættes et mål af Natascha Phil, med en tværpasning fra Jasmin Damm. Blot 2 minutter efter følger Phil op med endnu et flot mål.
I tiden 6.50 kommer Liena Krastina på måltavlen, og slutter kampen af med endnu en scoring – en sikker assist fra Fie Carlsson! Perioden ender 0-4, og kampen ender således 0-13.



En vigtig ting at nævne, er vores målmænds arbejde. Christina Karup Kindt og Yessika Buchhave deler kampen og holder 0'et!

Derudover får Fie Carlsson annulleret 2 mål for slag og høj stav – ærgerligt, eftersom hendes arbejde foran mål er superb.

WOM: Liena Krastina

Di Nardo: 4+2

Natascha Phil: 2+4

Jasmin Damm: 2+4

Liana Krastina: 2+0

Gis: 1+1

Kristine Sørensen: 1+0

Anne VP: 1+0

Anne Sofie Thaarup: 0+1

Fie Carlsson: 0+1

Skriv et svar