SEMIFINALE! Udvidet reportage.

Dame Elitedivision: Kvartfinale 2: Hafnia-ÅFS 1-2 (1-0,0-2,0-0) Der var lagt op til en lang og anstrengende, men forhåbentlig også glædesgivende dag – da mandskabet og omkring en håndfuld supportere drog afsted mod København for at spille den anden kvartfinale mod Hafnia.
Et hurtigt stop ved hundeudstillingen i Firma Sport sikrede os bannere, trommer og den gigantiske sort-blå fane og så var det ellers bare ud i stormvejret på motorvejen.
Omkring klokken 15 ankom vi til Amager og fik set lidt af herre-kvartfinalen mellem Hafnia og Bulldogs.
En gåtur fik sat lidt gang i benene og så var der ellers bare taktik og en opvarmning, der blev en smule forstyrret af, at et par Hafnia-supportere – eller var det bare et par vildfarne Brøndby-fans – fandt ud af at fyre romerlys af inde i hallen.
Kampen startede på knap så cool manér. Det kørte ikke rigtig i starten, og derfor var det også fortjent, at Hafnias Jeanette Andersen på en frislagskombination fik lagt bolden ind bag en sagesløs Anette i vores mål.
Det, der kendetegner ÅFS-truppen i denne sæson, og specielt i de seneste kampe, er dog en kanon-vilje.
Derfor var det på en måde symbolsk, at de ti minutter efter Hafnia-scoringen blev vores mest velspillede i kampen. Dog uden scoringer.
Men ingenting ser ud til at kunne ryste den blå kværn for øjeblikket og et kvarter inde i anden periode kom kvitteringen for den store fight.
Mette Egeberg skød et lavt trækskud ind mod Cecilia Anderson i Hafnia-målet.
Den svenske keeper fik hånden på, men målet var en realitet og fire minutter senere fik Hafnias Jeanette Andersen en udvisning, da frustrationerne tilsyneladende løb af med hende nede bag vores mål.
Powerplayet resulterede i, at Mette Faur fik klappet en baghånd i mål fra tæt hold, og selv om Hafnia protesterede voldsomt for spiller i feltet, blev målet godkendt.
Det var ni sekunder før tid og en kanon-afslutning på perioden, som tilskuerne bagefter karakteriserede som “temmelig rodet”.
Det blev tredje periode også.
For os gjaldt det bare om at forsvare føringen og køre sejren hjem, mens Hafnia naturligvis satsede alt.
Det kunne sagtens have resulteret i en scoring, men igen var Anette i målet en sikker sidste skanse.
Ude på banen kæmpede alle som besatte, og endnu engang var det “én for alle”.
Fremhæves skal dog de to centere Trine og Mette Kof, som ydede en fantastisk løbeindsats i samtlige 60 minutter og agerede bindeled for backs og angribere.
Men igen – kollektivet er vores styrke og det er også det, der skal fungere i de kommende semifinaler mod Outlaws, som straffer enhver fejl.
Vi har respekt for frederikshavner-pigerne, men ved også, at vi kan klare dem – men det kræver 120 minutters stenhårdt arbejde.
Lige nu er det tilfredsstillende at have vundet over sidste sæsons sølvvindere – endda uden, at der på noget tidspunkt var spænding om det samlede udfald.
Derfor var stemningen også fremragende på vejen hjem fra Djævleøen, hvor pilsnerne kom på bordet, mens flere fremdrog deres medbragte hjemmebag til stor fornøjelse for alle.
Allerstørst ros til de medrejsende (både fra Jylland og Fyn) – og københavnske supportere, der fuldstændig overdøvede hjemmepublikummet. Verdensklasse – intet mindre.
Vi glæder os allerede til på søndag…