Sikker sejr over et velspillende Hjørring hold

Lørdag kom Hjørring på besøg i Aarhus, og det var et velforberedt hold, som ventede. Måltavlen vil dog vise anderledes efter 1. periode, hvor ÅFK fører 7-1. Især kæden med Perto og K brillerede med flere flotte mål. Hjørring er dog et fighterhold, som aldrig giver op, og spiller til sidste fløjt.

2. periode bliver derfor mere tæt. ÅFK går lidt ned i gear, og det skal man ikke mod Hjørring. Det er dog ÅFK, som sidder mest på bolden og kommer frem til flest chancer, men Hjørring er bestemt farlige af flere omgange mod ÅFK-målet. Det lykkedes også at score 2 mål, og denne periode ender 3-2. Dermed er stillingen 10-3 inden sidste periode.

3. periode fortsætter lidt som sidste periode. ÅFK bliver dog lidt mere sløset i afslutningerne, men der bliver også lukket fint af i modsatte ende. Hjørring bliver holdt væk fra de helt store chancer, mens ÅFK får nettet 2 gange. Kampen ender derfor 12-3.

Alt i alt en kamp, hvor ÅFK’erne aldrig kom helt op i gear, men det skal ikke tage æren fra Hjørring. Hjørring spillede en super fin kamp med flotte mål og det ses, at viljen og lysten til at spille floorball og forbedrer sig lyser ud af dem. En fornøjelse at spille mod et hold, som gerne vil spille floorball, og vi glæder os til at følge deres videre udvikling.

Kampens spiller blev Julie Perto, som stod for mange lækre flotte point.

Point:
Perto: 5+2
K: 3+3
Quist: 2+1
Liena: 1+2
Thaarup: 1+0
Stinne: 0+1