Skidt liga-lørdag for ÅFS

Lørdag var det store opsamlingsheat i ÅFS Centret, og to udsatte kampe skulle afvikles i UMBRO ligaen.

Først tog 1.herrer imod Aab. De to foregående kampe havde på trods af klare Aab-sejre spillemæssigt været lige, men lørdag stod det hurtigt klart, at der kun var et hold på banen. ÅFS spillede i perioder fornuftigt, men lavede stribevis af uprovokerede fejl. Samtidig spillede Aab bedre end set længe. De vandt kampen 14-0 på en dag, hvor ikke ret mange blå fødder blev sat rigtigt.

Sidst på lørdagen var det damernes tur til at møde FC Outlaws. FCO startede bedst i 1.periode, og på trods af klart spilovertag til ÅFS var udeholdet farligst og kom derfor foran 1-0. I 2. periode kom ÅFS væsentligt bedre med og fik også scoret ved Tine Nielsen. Desværre indkasserede FCO også to ærgerlige mål, et selvmål og en bold der blev rettet af og ÅFS brændte store chancer i den anden ende og var således bagud 3-1 inden sidste periode. 3. periode blev den klart bedste for Århus-holdet, som dominerede og havde stribevis af store chancer. Skarpheden manglede dog og kun på et straffeslag, i et PP og på en afrettet bold formåede ÅFS at score (Diana Olesen, Henriette Pasgaard og Cecilia Garibaldi). Det var alligevel nok til at komme på 4-4, og da kampen gik ind i sin afgørende fase, virkede ÅFS til at have det afgørende overskud. Desværre blev ÅFS ramt af en udvisning, som FCO udnyttede til den afgørende scoring. ÅFS var tæt på scoring i kampens sidste to minutter, mens sidste FCO-kasse blev sat i tomt mål 8 sekunder før tid. ÅFS står dog stadig med chancen for at nå 2.pladsen, men det kræver formentlig 5 sejre i grundspillets sidste 6 kampe.

Skriv et svar