Skuffende indsats i 1/32 finalen

PRESSEMEDDELELSE (International sport/floorball)

Nyt fra ÅFS – Czech Open 2011

Lørdag d. 13. August 2011

Et svækket ÅFS hold måtte lørdag forlade Czech Open allerede efter 1/32 finalen. Kampen blev tabt 1-3 til et middelmådigt Slovakisk hold ved navn Marvel Team. 3 af de tjekkiske spillere var sat udenfor truppen, muligvis pga. disciplinære vanskeligheder. Andre kilder hævder, at en golfturnering var årsagen. De til lejligheden indhentede erstatningsspillere gjorde dog en god figur og stod for det enlige ÅFS mål. Det var primært den dansk/estiske kæde, der kostede mål.

Den velklædte coach Laustsen udtaler om finalen: ”Deres træner var usselt klædt. Arriverderci!” Derefter gik han i retning af Vinotéka Voršilská pulsende på en cigar.

Rygtebørsen:
Cazch Open holdet er i totalopløsning efter den alt for tidlige exit!
De 10 tjekkiske og estiske spillere har valgt at forlade ÅFS til fordel for forskellige udenlandske klubber.
Danske Nils Boisen er efter en god international turnering på vej til et chokskifte til AaB.
Jakob Skjerning er efter lørdagens indsats og uansvarlig sprogbrug på Facebook degraderet til ÅFS' 2. hold.
Trænerkapaciteten Laustsen menes tabt for ÅFS som træner og meldes på vej til FBC Bohemians, hvor også flere af de tjekkiske spillere er søgt til.
De sidste 2 spillere Dennis “Dengse” R. Pedersen og Jan “Mr.” Rise genoptager formentlig karrieren på ÅFS' 1. hold. Men der er lang vej op efter skuffelsen ved Czech Open.

ÅFS Floorball Czech Open
For yderligere info: ÅFS pressecenter @ hotel Hilton Prag.

Skriv et svar