Smal sejr til forstærket U15 over 1. dame

Et markant forstærket U15 hold slog lørdag 1. damerne i en træningskamp i ÅFS Centret. Kampen var fra start meget taktisk præget, hvilket gav et langsomt tempo. Som kampen skred frem blev tøjlerne dog løsnet, og især ved stillingen 2-2 i 3. periode, var det tydeligt at begge hold gerne ville vinde. 1. damerne var tæt på at tage teten, men Ann-Carina Leegaard måtte se sin fremragende afslutning tage indersiden af trekants-sammenføjningen og ryge ud igen. Matchvinder blev U15 holdets Rasmus Agnerborn, da han med et fladt skud bragte sit hold foran 3-2 med 5 minutter igen. Stillingen holdte kampen ud, og gav U15 deres første sejr i år.

Kampen var rigtig god for U15, som fik arbejdet med mange taktiske ting, og samtidig presset kampformen af mod en rigtig god modstander. Vi håber 1. dame har lyst til en snarlig revanche.

Kampens bedste mål blev ligeledes lavet af U15 holdets Rasmus Agnerborn, da han i spilvending satte to modstandere og alene med målmanden satte bolden på undersiden af overliggeren.

For U15 lavede Rasmus Agnerborn 2 mål, mens Anders Winstrøm (senior) scorede det sidste.

//Anders Lovén, U15 trænerteamet

Skriv et svar