Solid indsats mod Bulldogs

Bulldogs stillede til kamp med blot 7 markspillere, så fra start til slut var ÅFK meget dominerende. De unge Bulldogs piger var dog kampen igennem heroisk kæmpende og formåede flere gange at omstille deres forsvarsspil, så de huller ÅFK'erne havde fundet, blev lukket.

ÅFK dominansen blev først omsat til mål efter godt 8 minutters spil, hvor Camilla Ry resolut satte bolden i nettet på en fin tværpasning fra Mia Østerhaug. Herefter lod det til, at ÅFK havde fundet melodien og satte yderligere 4 mål i nettet inden pausen.

I 2. periode skulle der igen går næsten halvdelen af perioden, inden ÅFS fik lukket op for Bulldogs forsvaret. Små justeringer havde lukket mulighederne, der gav mål i 1., og ÅFK skulle finde nye veje til nettet. Det gjorde Stine Lausten på assist fra Tina Quist, da hun fra kant sendte bolden i nettet. Det blev til yderligere 3 mål inden periodefløjt – 0-9 til ÅFK.

Målet for 3. periode var at holde damp på kedlerne og fortsat lukke ned bagude. Et koncept der blev holdt og med yderligere 6 mål kunne ÅFK hjemtage en sejr på 0-15.

I kampen viste ÅFK mange gode takter. Det var positivt at se at holdet kunne holde gang i spil og målscoring kampen igennem. Fremhæves Maria Rasmussen, der netop er kommet tilbage fra en knæskade, hun pådrog sig i sidste års slutspil, roses for en god indsats og 3 mål. Også Mia Østerhaug og Andrea Fischel lader til at have fået kanoen indstillet til slutspilsniveau.

WOW: Mia Østerhaug

Point:
Marie Louise Tøttrup 1+5
Mia Østerhaug 3+1
Maria Rasmussen 3+0
Andrea Fischael 2+1
Anne V. Poulsen 1+2
Mette Faurholt 1+1
Tina Quist 1+1
Stine Lausten 1+0
Camilla Ry 1+0
Ann-Carina Leegaard 1+0
Dagmar Petersen 0+1

 

 

Skriv et svar