Sponsorat skal understøtte ungdomsarbejdet

I Århus Floorball Klub tst er vi stolte over at vi netop har indgået en sponsor aftale med AURA Energi, der primært skal hjælpe klubben med at fortsætte de sidste par års fremragende ungdomsarbejde. Derfor er det naturligt, at ungdomstræner Andreas Krogh Bendixen til venstre og tidligere ungdomsspiller Jeppe Viberg, der i dag begge spiller i ligaen, er med til at offentliggøre samarbejdet.

I ÅFK tst ungdom arbejder vi med at udbrede kendskabet til floorball i Lokalområdet. Vi har haft skoleprojekt med Tilst Skole, og i Skjoldhøj SFO var der i sensommeren sved på panden og stor smil hos store og små, da vi spillede floorball med dem i hallen. Det gentager vi til foråret, hvor skal vi være en del af fagdagene på Skjoldhøjskolen for 4. klasserne.

Floorball er en sport med høj intensitet, og hvor alle kan være med, i og med det er forholdsvis nyt for alle. Det kræver blot et par indendørs sko og en stav, og derfor får alle nye ungdomsspillere i Århus Floorball Klub tst – udover at få stillet det bedst mulige udstyr til rådighed – også den første stav helt gratis.

Det kan vi kun takket væres vores sponsorer, der er et vigtigt aktiv og en central medspiller i klubbens arbejde. Der skal lyde en stor tak til alle sammen.

Har du lyst til at sponsorere klubben, kan du skrive til sponsor@aarhusfloorball.dk og høre om mulighederne.