Standerhejsning

Kære alle floorball interesserede

Nu er efteråret atter på vej, og der ligger en lang og dejlig floorball-sæson foran os.

Derfor vil bestyrelsen gerne indkalde til en nyklassiker i ÅFS Floorball, standerhejsning!

Det løber af staben mandag den 27/8, hvor vi mødes kl. 19.00 på plænen foran ÅFS. Den nye formand siger et par ord, og det stolte ÅFS flag hejses og markerer således, at en ny floorball-sæson officielt er i gang.

Derefter går vi indenfor, hvor bestyrelsen holder et oplæg, og vi tager en snak om visionerne for den nye sæson og årene fremover.

Nye medlemmer er meget velkomne, da der er mulighed for at blive meldt ind og stille spørgsmål.

Vel mødt!

Skriv et svar