Stor floorball-weekend i vente

Fra fredag kl 18.00 til søndag 20.00 vil ÅFS Centret være tæt befolket med floorball-spillere fra nær og fjern. Menuen står på træningslejr for 1. herre og elitedamerne hele weekenden mens 2. herre, 2. dame og et udvalgt ungdomshold indtager det blå gummigulv søndag eftermiddag.
FF København har valgt at tage den lange tur og agere træningsmodstander for begge 1. hold. FF København har lig ÅFS et herrehold i landets næstbedste række og et damehold som sidste år endte på en delt 5. plads i Danmarks-turneringen – sammen med ÅFS. Der er således lagt op til to lige træningsopgør.
Senere søndag eftermiddag tørner 2. dame og U15 sammen i et længe ventet træningsopgør. Kampen søndag er begge holds første aktion i denne sæson og det skal blive spændende at se om den positive udvikling fra sidste sæson kan fortsættes.
Som rosinen i pølseenden tager 2. herre imod Randers Raptors. Med de tre tidligere ÅFS'ere Kenneth Thomsen, Morten Jakobsen og Morten Sørensen i spidsen er Raptors en god kandidat til at vinde deres 3. division.

Der vil igennem weekenden være salg af udstyr og mulighed for at prøve den nye klubtræningsdragt. Vi byder alle spillere og tilskuere velkomne weekenden igennem.

Program Lørdag
13.30 ÅFS Damer – FFK Damer
15.30 ÅFS Herrer – FFK Herrer

Program Søndag
11.30 ÅFS Damer – FFK Damer
13.30 ÅFS Herrer – FFK Herrer
16.00 ÅFS 2. damer – ÅFS U15
18.00 ÅFS 2. herrer – Randers Raptors

Skriv et svar