Super Saturday…..

Lørdag den 23.februar sidst på dagen tog ÅFS dame 2 mod pigerne fra Sunds. Sidst damerne mødte Sunds endte det uafgjort, så der var lagt op til fight til sidste minut – alle ville kæmpe for en sejr, og ikke ende med at skulle drikke gravøl til den efterfølgende fastelavnsfest!

1. periode startede som sædvanlig vis rodet, og 2. dame spillede langt fra op til deres bedste. Dette udnyttede Sunds fuldt ud, og kom efter kun ca. 8 min foran 1-0, og igen efter 10 min til 2-0. ÅFS damerne hang derefter noget med næsen…… MEN efter et par minutter udlignede dagens topscorer Bente Sander til 1-2, og lidt efter var det Sara Frosts tur til at sende bolde lige i nettet. Stillingen var nu 2-2.

I pausen fik damerne en god regulær opsang af trænerteamet, og en stor opfordring til at finde gejsten frem! Kort og godt…..

Opsangen virkede åbenbart, for midt inde i 2. periode scorede Maria Rasmussen. Damerne fik boldet spillet godt rundt om de trætte sundspiger, og fik bedre styr på opspillet, og kom derved frem til et par afslutninger. Dog knep det stadig lidt med forsvaret, der til tider var noget kaotisk og farligt. Tæt på slutningen af 2. perioden kom der endnu to mål på kontoen. Først AB, der efter en løbetur fra bag målet, placerede bolden sikkert i modsatte hjørne med et fornemt trækskud. Derefter – igen, igen – Bente Sander, med kun 10 sekunder tilbage af 2. periode. Stillgen var nu 5-2 til ÅFS!

3. periode fortsatte ÅFS damerne hvor de slap – efter små 6 min scorede Stella Gregersen sikkert med et flot trækskud. Perioden var desuden krydret med et par udvisninger – først et til fødselsdagsbarnet Mette Mørk for “ukorrekt afstand”, og to til Sunds for “hårdt spil” og “spil med hovedet”. Efter ca. 15 min formåede Sunds at reducere til 6-3. Dette kunne dog ikke tage sejren fra ÅFS 2. damer….. Slutstilling: 6-3

Alt i alt en “acceptabel kamp”(citat: Asbjørn Svendsen), hvilket også blev fejret med øller senere til festen. Dog skal der stadig arbejdes med forsvaret, og der skal kæmpes for alle bolde hver gang! Og sidst, men ikke midst, så skal gejsten være der hele vejen igennem. En stor tak til den fantastiske opbakning fra publikum!

Skriv et svar