Tid til forandring?

I weekenden fløjtes der op til det første kvartfinale opgør i damernes UMRBO liga mellem ÅFS og Hafinas FC. Kvartfinalen er en gentagelse af sidste års opgør – spørgsmålet er om resultatet også bliver det…?

Sidste år tog ÅFS sejren på hjemmebane efter et drama, der strakte sig helt ud i en nervepirrende straffeslagskonkurrence. Da det første returopgør i København gav en klar Hafina sejr, gik kvartfinaleserien ud i en 3. og afgørende kamp. Her hev Hafnia det længste strå og spillede sig derved videre til semifinalerne.

Det er efterhånden blevet lidt af en kvartfinale klassiker, når ÅFS og Hafnia møder hinanden. Således har de to hold mødt hinanden i slutspilskvartfinaler 3 gange i løbet af de sidste 4 år. Hver gang har serien budt på tætte og spændende kampe mellem to hold, der står godt til hinanden.

I år bliver helt sikkert ingen undtagelse, og ÅFS'erne vil gøre alt for at kæmpe i mod Hafnia og statistikken, og sikre sig en plads i dette års semifinaler. Kom og støt pigerne – de giver som altid fuld valuta for tiden I bruger på dem:)

Kampen spilles på lørdag, den 21/3 kl. 15.00

Skriv et svar