Tilbageblik på 3.-holdets første sæson.

Op til denne sæson fik Morten Jacobsen og jeg den spændende opgave at stå for det helt nystartede 3.-hold på herresiden. Året forinden havde det været forsøgt at starte et hold op, men holdet var aldrig rigtigt kommet i gang. Men i år skulle det være: Holdet var tilmeldt danmarksturneringen, trænerne hyret – så manglede vi bare spillerne.

Til at starte med kørte holdet sammen med 2.-holdet. Ved de første træninger blev det så småt klart, at 2.-holdet ikke var nær så bredt, som det havde været året forinden. Det var altså ikke her, at 3.-holdets spillere skulle hentes. Reklamekampagnen for holdet var længe om at komme i gang, men i løbet af september og oktober begyndte nye spillere at dukke op.

De første kampe bar klart præg af, at holdet var under opbygning. I den første kamp blev en kæde hentet fra motionsholdet, og en debutsejr til holdet over et usikkert Esjberg-hold blev hevet i land.

Den efterfølgende kamp var mærket af landskamp og efterårsferie, som gjorde det sværere at mobilisere både spillere og målmænd. Dette gav os en 5-14 lussing med en boldskræk træner i målet. Den hidtil eneste gang, hvor jeg har siddet og ventet på at kampen var overstået.

Den 18. oktober 2002 var dog den sorteste dag for 3.-holdet. Fredag aften i efterårsferien skulle holdet have været i Holstebro for at spille, men med målmanden udlånt til 2.-holdet og kun 4-5 markspillere klar til kamp var der ingen anden udvej end at melde afbud. Ikke nogen rar oplevelse, og et uheldig signal at sende til turneringsdebuttanterne.

Herefter begyndte der at komme gang i holdet. Selvom holdet heller ikke i de efterfølgende kampe nåede op på 2 kæder gik det stille og roligt fremad, både kvalitativt og kvantitativt. Holdet voksede sig stort nok til at få sine egne træningstider og begyndte at etablere sig som et selvstændigt hold.

Det blev til en række tætte kampe, ofte underholdende og med et mere og mere flydende pasningsspil. Sidst på året var en fast kerne ved at udvikle sig, og vi var oppe på over 10 spillere – også til udekampe. Det meste af foråret var holdet oppe i nærheden af de tre kæder, hvilket må siges at være i overkanten i 2. division. Hen mod slutningen af sæsonen har vi dog kunnet mærke konkurrencen fra andre sportsgrene, og fremmødet til både træning og kampe er dalet lidt igen. Forhåbentlig ser vi folk igen til næste sæson.

Holdets helt klare akilleshæl sæsonen igennem har været en evne til at gå i stå og på kort tid smide en kamp. Der har været en lang række tætte kampe med ÅFS-føringer, hvor alt pludselig er gået galt og modstanderne har fået 3-4 mål på få minutter. Dette er helt klart noget, som der skal arbejdes videre med fremover. Problemet skyldes til dels, at holdet taktisk stadig har meget at lære. Dette kommer til dels af sig selv gennem kampe, men bør også inddrages mere i træningen, end det har været i denne sæson. hvordan man end vender og drejer det er holdet dog proppet med potentiale, og det skal blive spændende at se, hvad det udvikler sig til på længere sigt.

Det har til tider været hårdt, men i det store hele har det været et fedt år. Næste år skal vi nok få hevet nogle flere sejre i land, og så bliver det endnu federe. Jeg håber, at vi ses til den tid. Tak til alle, der på den ene eller anden måde har været en del af holdet.