Tilmelding til Czech Open

Så er det ved at være tid for den endelige tilmelding til Czech Open. Til dem der ikke kender til stævnet, så er det kort fortalt MBC – bare uden arbejde:).

Hvad er Czech Open?
Czech Open er verdens største floorballturnering med deltagelse af hold fra hele Europa – lige fra svenske elitespillere til små, nye opkomlinge fra Århus.

Vi deltager vi med både et herre- og damehold.

Selve turneringen løber af stablen fra torsdag d. 17. august – søndag d. 20. august, men som traditionen byder, har vi i sinde at udvide turen en smule. Der vil højest sandsynlig være afgang tidligt mandag d. 14. august. Hjemkomst bliver formentlig søndag d. 20. august om aftenen.

Vi forventer at prisen vil ligge omkring de 2500 kr., hvilket inkluderer rejse med tog tur/retur, ophold på turistklasse hotel med morgenmad, hold- og spillergebyr samt deltagerpas, der giver adgang til alle turneringens kampe, fri transport under turneringen og gratis entré til flere seværdigheder.

Deltagelse i Czech Open er en del af alle floorballspilleres generelle opdragelse!

Tilmelding
Hvis du ikke allerede har gjort det, så send en mail til gismlt@gmail.com for at tilmelde dig.

Senest den 6. juni skal alle tilmeldte indbetale 500 kr. i depositum på nedenstående konto. Herefter er tilmeldingen bindende.

Sidste del af betalingen skal falde senest 4. juli.

Al indbetaling skal ske på følgende konto: 9335 3155682611
Husk at skrive dit navn på overførslen, således at pengene kan lokaliseres.

Med venlig hilsen Prag-udvalget
Gis, 1. dame

Skriv et svar