To points skal med hjem.

Elitedivision damer: Brønderslev Hotshots FC – Århus FS Floorball
Søndag d. 26. oktober kl. 15.45 i Brønderslev Hallen

Det er med krav om sejr, at ÅFS elitedivisionsdamer drager til Brønderslev søndag. Sæsonstarten har givet det forventede billede af, at tre hold skiller sig ud. FC Outlaws og Frederikshavn Bulldogs samt Århus FS har vist sig en tand stærkere end de øvrige hold, og da ÅFS-damerne indtil videre har haft det dårligste udbytte af de indbyrdes topkampe, er der ikke råd til pointtab mod Brønderslev søndag.

Århus FS har dog også gennem de seneste år haft et godt tag på nordjyderne, der sidste sæson blev besejret med 9-1 og 7-2, så alt tyder på, at ÅFS kan hjemføre en sejr i sæsonens første udekamp.

Styrkeforholdet mellem de to hold virker også udtalt udfra den netop offentliggjorte udtagelse til landsholdets regionalsamling, hvor ÅFS har seks spillere med i truppen, mens Brønderslev må nøjes med en spiller.

Skriv et svar