Trist afslutning på fin halvsæson!

Et 2.hold i noget nær stærkeste opstilling tog søndag morgen afsted mod Holing for at klaske Herning FC. ÅFS endte dog med at lægge ryg til en ordentlig gang tæsk i mere end én forstand.

1.periode begyndte katastrofalt. Herning bragte sig lyn-hurtigt foran og kun en velspillende Morten D i målet sørgede for at kampen ikke blev afgjort allerede i indledende fase. Efter ca 7 min. spil gik det så endnu mere galt da Rasmus Hedeholm modtog en MEGET hård tackling i ryggen. Uheld eller ej? Faktum var ihvertfald at Rasmus smadrede skulderen og brækkede kravebenet på et skub i ryggen!
Det lange spilstop i forbindelse med skaden gav heldigvis ÅFS lidt mere mod på sagen og efter 2 fine mål af Thomas(ass Rise) og Henri(ass. Lasse) kunne ÅFS gå til pausen med en føring på 2-1.

I 2.periode var Herning totalt dominerende. ÅFS kunne takke Morten D i målet for at holde midtjyderne på 2 scoringer. Chancerne i den anden ende var få men til gengæld MEGET store og Vangkilde-Rise burde nok ved flere lejligheder have øget ÅFS2's antal scoringer.

Bagud 3-2 inden 3.periode skulle der ske noget. I begyndelsen blev der lagt et kontrolleret pres som lynhurtigt resulterede i 2 ude-scoringer først ved Jacob(ass. Gram) og siden Henri(ass Schack). 3-4 og sejren var inden for rækkevidde. Hvad der siden hændte er stadig ubegribeligt. “Kollektiv koger” beskriver vel de sidste 13 minutter bedst. Ikke færre end 6 kasser strøg ind i ÅFS-målet efter uprovokerede personlige fejl og fine Herning-kombinationer. Kampen endte sålede 9-4 til hjemmeholdet.

ÅFS2 overvintrer således på sidstepladsen men de sidste kampe har vist at holdet er kommet meget langt og træneren lægger gerne hovedet på blokken for at holdet ikke slutter der når sæsonen 05/06 når en ende.

Skriv et svar