Triumferende 2. damer lokker trænerprofil hjem fra London

Mange måneders trænerkabale er endelig ved at gå op, og Århus Floorball Klub TST kan nu stolt præsentere de trænere, som i sæsonen 2018/19 skal stå i spidsen for klubbens 2. damer.

Holdet formåede sidste år at gå ubesejret gennem 2. halvdel af sæsonen med 13 point og en målscore på +21, hvilket indebragte en første plads i 1. division syd og en flot pokal.

Når holdet til næste sæson indleder titelforsvaret, bliver det således med trænercomeback til en gammel kending i klubben. Efter et halvt årti i London drager Toke Kroager, der tidligere har været spiller og ungdomstræner i klubben, tilbage til det århusianske for at genindtage trænersædet. Dette skal han dele med med to vaskeægte klubfolk i Jacob Christensen, der har trænet U11 de sidste to sæsoner, samt bundrutinerede og erfarne Jeanette Hyttel.

Held og lykke til alle tre og tusind tak for jeres indsats.

Læs mere her:
– Stærk 1. dametrio indtager trænerbænken 
– De første herretrænere er på plads
– Imponerende skæg supplerer sidste års succestrænere