Turneringsformen!

En ting er sikker, og det er, at turneringsformen ved MBC ændrer sig fra år til år. Det er ikke store ændringer, men de er der.
Igen i år har sportsudvalget lagt hovederne i blød og udtænkt en turnering, som skal være sjov og sportsligt i orden.
Hos både herrerne og damerne fungerer de indledende puljer som en form for seedning.

Herreturneringen
Ved herrerne går de 16 bedste hold videre fra de indledende puljer. 1'erne får placeringen 1-6, 2'erne bliver 7-12 og de 4 bedste 3'ere bliver 13-16.
For at finde placeringen mellem f.eks. 1'erne fra de indledende puljer sammenlignes følgende:
point, målscore, flest scorede mål, fairplay og lodtrækning. Med fairplay menes, at det hold med færrest udvisningsminutter og evt. matchstraffe rangeres højest.
I 1/8-finalerne møder nr. 1 så nr. 16, nr. 2 møder nr. 15 og så fremdeles. Turneringen er så lavet så de to hold, der er bedst “seedet”, dvs. har spillet sig til placeringen 1 og 2 efter de indledende runder først kan mødes i finalen.

Dameturneringen
Hos damerne fungerer det på samme måde, men her starter man med 1/4-finaler idet der er færre hold med. Holdene seedes efter samme system som hos herrerne til 1-15.
Videre til damernes kvartfinaler går: 1'erne, 2'erne og de to bedste 3'ere. Her er det så selvfølgelig nr. 1 mod nr. 8, og nr. 2 mod nr. 7 osv.
De 7 hold, der ikke går videre spiller placeringskampe om:
9. pladsen: nr. 9 vs. nr. 10
11. pladsen: 11 mod 12
13. pladsen: 13-14
14. pladsen: Taber af kampen om 13. pladsen møder nr. 15.

Herre B-rækken
De 8 hold (nr. 17-24), der ikke går i 1/8-finalerne er ikke ude af turneringen 😉 De spiller nemlig en B-række med 2 puljer.
Puljerne er på 4 hold hver og dannes ved, at de to tilbageværende 3'ere kommer i hver deres pulje. Hver 3'er får 4'eren fra 3'erens indledende pulje med sig i B-rækkepuljen og samtidig tæller de to holds indbyrdes kamp som en kamp i B-rækkepuljen. De to sidste deltagere i hver pulje findes ved lodtrækning blandt de sidste fire 4'ere.
Vinderne af de to B-rækkepuljer mødes i B-finalen.

Skriv et svar