Tyndt besat ÅFS-hold tabte stort i Sunds

…stærk fight i Sunds ikke nok for ÅFS…

Skrækkelig tidligt lørdag morgen drog en lille flok ÅFS-spillere mod Sunds, for at spille årets sidste kamp i U17-rækken. Inden dagens kamp lå Sunds næstsidst i rækken, lige over ÅFS. Det kunne altså virke som en dag, hvor ÅFS endelig skulle have noget ud af anstrengelserne. Desværre var holdet blevet noget amputeret af en flok sene afbud fra flere af de bærende spillere. Det var således kun muligt, at stille med 5 markspillere og en målmand. En næsten umulig opgave…

I første periode fulgte ÅFS, alting taget i betragtning, godt med Sunds. En dum situation efter 5 minutter, hvor anfører Sune havde fod i eget felt, blev, pga. katastrofal opdækning, omsat til en 1-0 føring. Efter 10 minutter slog organiseringen, der ellers havde fungeret udmærket, fejl. En sundspiller fik lov at gå hele vejen gennem midten og sikkert bringe hjemmeholdet foran 2-0. Efter 17 minutter gik opdækningen igen galt, da en sundspiller umarkeret fik sat en bold ind helt ude fra banden. Et flot skud, men også et skud Jelle i målet normalt ville have taget.

Fra starten af 2. periode fortsatte ÅFS de gode takter. Efter 2 minutter kom Sunds dog foran 4-0, da en tværpasning i feltet ramte Sørens fod og trillede forbi en totalt chanceløs Jelle. Minuttet efter var Mathias på pletten i den anden ende. En hurtig kontra, hvor ÅFS hurtigt fik 3 mand med helt frem, blev omsat til et reduceringsmål. Timmi spillede bolden tilbage til Mina, der spillede på tværs til Mathias, der kunne passere Sunds-keeperen.
I denne fase af kampen havde ÅFS flere gode kontraforsøg, der kunne have udløst scoringer, men heldet var ikke med ÅFS. Specielt Timmi og Mathias gjorde en rigtig god figur i kontrafasen.
Cirka midtvejs i 2. periode knækkede kampen. ÅFS led under ikke at have nogle udskiftere og måtte gå til pause bagud 10-1.

3. periode blev en ensidig affære, hvor ÅFS forsvarede sig med næb og klør, mens Sunds fortsatte et godt presspil. Specielt de to backs Søren og Sune viste rigtig gode takter i denne periode.
Et meget uheldigt offensivt sats af undertegnede mod kampens slutning gav et par hurtige mål til hjemmeholdet. Ærgerligt og dumt at slutte en ellers god periode på den måde…

Sunds spillede bestemt godt og sejren var fuldt fortjent, men Sunds kunne have vundet langt større. Effektiviteten manglede i flere situationer og med mange dumme udvisningsminutter gjorde Sunds det unødvendig vanskeligt for sig selv. En ekstra ÅFS-kæde kunne måske have gjort en forskel.
Alt i alt skal der lyde en stor ros til de 6 ÅFS spillerne, der viste god moral og fight i en kamp, der på forhånd næsten var tabt.

Som sædvanlig uddeltes ÅFS’ ”fidusbamse”, der meget symbolsk er en sort panter, til en spiller , der gjorde en særlig god figur. Valget faldt på Mathias, der leverede en god fight og skabte flere gode kontrachancer.

Skriv et svar