U13 sejrede flot ude mod Silkeborg

8 morgenfriske U13 spillere begav sig lørdag morgen mod Silkeborg. Efter et nederlag forrige weekend var U13 klar til at snuppe en sejr med hjem til Aarhus.

Med kun to udskiftere blev det en hård kamp for ÅFK’erne der mødte et bredt hjemmehold. Da dagens dommer havde valgt at udeblive, måtte de to trænere deles om tjansen. ÅFK viste vilje og holdånd igennem de to første perioder og viste at forsvarsspillet de har trænet på de sidste uger, har givet pote.

Efter 2. periode stod det 2-5 til ÅFK og de gik spændt ind til de sidste 15 minutter. Efter 10 sekunder af 3. periode scorer vi igen, og så mister ÅFK’erne pludselig koncentrationen. Det bliver til en masse kaotisk spil, som ender med at komme hjemmeholdet til gode. Silkeborg scorer tre mål på to minutter, så stillingen bliver 5-6. Trænerteamet venter på et spilstop, så de kan tage en time-out. Et ÅFK mål bliver dog næste spilstop og får stemningen op igen. Time-outen får ÅFK til at tænke tilbage på forsvarsspillet der flød på i 1. og 2. periode. Det finder ÅFKerne tilbage med det samme og kommer tilbage på rette spor.

U13 kæmpede på til sidste sekund, og alt det hårde arbejder gav i sidste ende pote. Kampen endte 5-9 til ÅFK.