U13 tog en tur til Mørke og fandt lyset

Søndag eftermiddag drog ÅFS U13 samt nogle få U15 spillere til Mørke for at møde Mørke og Karup i et venskabs-stævne. Første kamp var mod Karup, som er et meget godt skydende hold. Da ÅFS U13 endnu ikke har fundet en fast målmand måtte Lukas tage ansvaret og stå denne kamp. Dette gjorde han rigtigt flot ved at vise nogle fantastiske redninger. I den anden ende var det stolpe ud, trods ÅFS havde det meste af spillet i sidste periode og pressede på. Kampen endte 2-3 til Karup. Anden kamp var mod Mørke. Har begyndte ÅFS lige pludselig at ville spille floorball, til stor begejstring for trænerteamet. Der var mulighed for at afprøve to af vores nye piger, Anne og Kina i målet, og de gjorde begge hvad de kunne for at hjælpe holdet på vej mod en sejr. Kampen endte 5-9 til ÅFS. En stor tak skal lyde til Maria, Morten, Jacob og Nicklas fra U15. Trænerteamet kunne ikke udpege én spiller som kampens bedste, da alle viste højt niveau. Dog var backmakkerne Maria og Julie de spillere der stod ud og som skabte mest frustration hos modstanderne. Godt arbejde piger.

Skriv et svar