Udbytterig træningslejr.

1. holdet lå i weekenden i træningslejr i eksotiske Hasselager, hvor der blev trænet og spillet begge dage. Lørdag var der kamp mod elitedivisionsholdet fra Team Århus, cifrene blev de samme som sidst – ÅFS tabte 1-6. Men spillet var væsentligt forbedret, og gav grobund for optimisme.
Søndag kom AaB så på besøg, og det blev en helt anden kamp. På trods af begyndende træthed hos flere ÅFS'ere flød spillet godt og systemerne virkede. Det blev dog AaB, der løb med sejren 8-4. Paradoksalt nok havde ÅFS langt det meste af tiden godt tag om kampen, og fik tilspillet sig mange chancer. Men AaB'erne forsvarer sig godt, og er meget hurtige på kontraen.
Samlet set var det en meget lærerig weekend for ÅFS, og de to nederlag kunne ikke rokke ved, at spillet er blevet meget bedre.
Næste træningskamp er formentlig mod Hafnia på søndag.

Skriv et svar