Uforudset vejbump

ÅFS 1 vs. TÅF 2 : 3-4 (0-3, 2-1, 1-0)
Dommere: Kim Kruse og Jannik Isidor.

De fleste mennesker har været udsat for at komme kørende ganske fredeligt, og pludseligt ryge op i loftet af bilen grundet et vejbump, fordi man ikke lige havde alle sine tanker på vejen. Det er det bedste billede, jeg kan finde på følelsen efter den 19. januar. Det første nederlag klubben har lidt i turneringen efter snart 6 måneder, og det første røde kort i klubbens historie.
Det kan ikke andet end forårsage en momental rystelse, men chaufføren og holdet bag bilen skulle helst være så fokuserede, at man hurtigt skulle kunne finde tilbage på kursen igen. Ikke desto mindre giver et sådant nederlag anledning til overvejelse. Hvorfor tabte holdet? Hvorfor tabte nogle spillere hovedet?
Enhver kan se på periodecifrene at kampen blev tabt i 1. periode, det tyder altså på, at holdet ikke var klart. Men en anden vinkel på 1. periode vil vise, at ÅFS havde 80% af spillet og kun fænomenalt målmandsspil af Morten Hvidt reddede TÅF. Det var 3 helt konkrete situationer, hvor holdet svigtede, og TÅF scorede. Her kommer så det eneste, jeg har at udsætte på dommerparret i kampen. Det første mål bliver scoret efter en situation, hvor det klareste frislag, jeg nogensinde kommer til at ville have haft dømt vores vej, ikke bliver fløjtet. Jesper Skorstensgaard bliver skubbet omkuld af en TÅF wing nede ved målet, som derefter spiller bolden indover til en helt fri finne (Petteri Houmo), der kunne score sikkert. Målet affødte selvsagt en del protester, hvad der vel startede en kæde af protester og frustrationer, som i sidste ende udmøntede sig i et rødt kort. Det er svært at dømme et lokalopgør, og supersvært at dømme et lokalopgør, når ens tilhørsforhold til den ene af klubberne er klart for alle at se. Jeg beskylder ikke dommerne for at være partiske, jeg synes tværtimod, at de gjorde en god figur i en utrolig vanskelig kamp. Men der sad en overbevisning i hovederne på mange af ÅFS spillerne om, at dommerne ville være partiske, og det fjernede fokus fra kampen og spillernes eget spil. Det var meget uheldigt, at det var tilfældet. Men en gang til for Arveprins Knud. Det var ikke dommernes skyld, at ÅFS tabte kampen, det var helt og aldeles selvforskyldt.
Kampens andet mål bliver sat ind efter et skud af TÅF’s svenske 1. holdstræner Jonas Robertson, det rettes af, og går forbi mål. Forsvaret og målmanden fejlvurderer herefter boldens retning og fart, og bolden ryger fra bag mål via banden ud til en fri TÅF spiller, og igen er der scoret i frit mål. I tiden 18.45 scorer tidligere ÅFK spiller Ulrik Kristensen efter at have afdriblet forsvaret i en situation, hvor forvaret var utilgiveligt passivt. Foran med 3 mål kan TÅF trække sig tilbage på banen, og spille det spil de er så dygtige til: Kontraspillet.
Til starten af 2. periode var der skiftet ud på 3 pladser på ÅFS holdet. Lars Erik Bartels, Michael Buch og Søren Søhoel kom på banen. De friske kræfter tilførte holdet ny dynamik, og ret hurtigt i perioden fik ÅFS reduceret signeret Mads Sørensen, der med en flot detalje gik køkkenvejen, og bragte ÅFS ind i kampen igen. Halvvejs i perioden opfangede Jeppe Hansen en bold tæt inde ved mål, og sendte den under keeperen til stillingen 2-3. Her var ÅFS virkelig ved at komme ind i kampen igen, men kun 1½ minut senere scorer TÅF på et kontraangreb. ÅFS pressede højt oppe på banen, og kom ikke hurtigt nok med hjem i situationen. Herefter udviklede resten af perioden sig til total pinlighed. Efter en 2 minutters udvisning kogte temperamentet over hos Michael Jørgensen, der indkasserede en 10+2, og sekunder senere et rødt kort. Michael har undskyldt opførslen, så vi lader det ligge her. I det efterfølgende undertal var ÅFS tættere på at score end TÅF, men overtaget var forsvundet.
I hele 3. periode var det spil til et mål, men TÅF stod dygtigt i forsvaret, og havde en fantastisk sidste skanse i Morten Hvidt, der har en kedelig tendens til at spille sine bedste kampe imod ÅFS. I tiden 56.49 fik ÅFS tilkendt et straffeslag, men den ellers så sikre straffeslagsskytte Mads Skytte misbrugte. Vi skulle helt hen i tiden 58.48, før ÅFS fik reduceret ved Christian Engelsen assisteret af Mads Skytte. Herefter blev alt kastet frem, og keeperen taget ud. Bolden dansede rundt på stregen i TÅF målet i tiden 59.15, men ind ville den ikke.
Det var en dag, hvor alt for mange ting ikke fungerede, og det næste stykke tid skal bruges på, at identificere fejlene, lære af dem, og forhåbentlig på denne måde blive bedre. Det var et bump på vejen til elitedivisionen, et ubehageligt et af slagsen, men det betyder ikke, at vi kører i grøften af den grund.

Skriv et svar