Uheldigt nederlag for 2. herre

Søndag den 20. November mødte 2. herre MGU Predators, som er et blandet hold fra den nordvestlige del af landet, bl.a. med old star og stjernedommer Per Bach Christensen på holdet. MGU lå før kampen ligeledes med 6 point efter 4 kampe og der kunne derfor forventes et tæt og spændende opgør.

Gennem de seneste uger har teamet bag 2. herre bevist kørt en succesfuld afledningsmanøvre, hvor holdet er blevet rost til skyerne. Ingen af spionerne i de omkringliggende klubber har derfor lagt mærke til at holdet med et effektivt træningsprogram har kørt tidligere ligaspillere Jesper Bertelsen og Johan Dubbelman i stilling til at spille for 2. herre. Samtidig har der været hemmelig målmandstræning med tidligere (og nuværende) stjernekeeper Jakob Skjerning. Alle 3 spillere var i løbet af de seneste 3 ugers kamppause blevet trænet op til at skabe den helt store overraskelse.

Allerede fra kampens start var det tydeligt at MGU var rystede over at se de nye (gamle) spillere. Dette resulterede i et selvmål allerede efter 6 minutter. De fik dog med lidt held bragt balance i regnskabet ti minutter senere. Og i starten af 2. periode fulgte den ufortjente føring. Herefter var spillet ikke særlig kønt og de rutinerede MGU spillere holdt ÅFS, trods klart fysisk overtag, fra de helt store chancer. Det viste sig bl.a. ved et lynhurtigt frislag fra MGU, hvor de trækker en 2 minutters på Carsten Gormsen for fejlagtig afstand. Ikke alle dommere ville have dømt det samme der…

Men 2. herre lod sig ikke slå ud af tilfældige kendelser. Fra 3. periodes start fortsatte presset på MGU og med et kvarter igen hamrer comebacker Dubbelman  bolden fra midten og op i målhjørnet til 2-2. Men med ti minutter igen er MGU mere vågne og scorer to hurtige mål. Tempoet blev fortsat holdt oppe og udeholdet var tydeligt begyndt at blive trætte hvilket medførte usportsligt spil som rigtigt nok blev takseret til flere besøg i straffeboksen. Men det nyeligt sammensatte overtal kunne ikke få scoret, og dermed blev det til endnu til knebent nederlag, denne gang på 2-4.

Det var tydeligt at se at topscorer Anders Riisager, som ikke er blevet set siden sidste kamp, manglede til at brillere med sit teknisk og taktisk flotte spil. Ligeledes manglede holdets tyrkiske landsholdsspiller som fortsat lider under det sædvanlige formdyk efter Oktober måneds D-VM.

2. herre står fortsat i midten af tabellen med gode muligheder for at hente de førende hold. Næste kamp bliver spillet den kommende lørdag kl 9 i NRGi mod Team Århus. Onsdag spillede 2. herre en træningskamp mod 1. herre for at se hvilket hold der kan kalde sig klubbens bedste. Til denne kamp var holdets to stjerner, Riisager og Sahin, tilbage i truppen, hvilket tydeligt kunne ses inde på banen. Men på trods af fysisk og spillemæssigt overtag af 2. herre viste 1. herre sig skarpere på dagen og hev derfor en tæt sejr hjem efter en spændende og velspillet kamp.

ÅFS 2 – MGU Predators 2-4

06.09 1-0 Selvmål

16:05 1-1 Jonas Bach

25.18 1-2 Klaus Jarl

29.18 UDV Jonas Bach (MGU)

34.10 UDV Johan Dubbelman (ÅFS)

37.05 UDV Carsten Gormsen (ÅFS)

45.56 2-2 Johan Dubbelman (Rasmus Jensen)

50.16 2-3 Marek Krasny (Henrik Borge)

50.52 2-4 Brian Christensen (Per Bach Christensen)

53.45 UDV Per Bach Christensen (MGU)

59.31 UDV Henrik Pedersen (MGU)

Man of the Match:

Jakob Skjerning

Enforcer of the Match:

Carsten Gormsen

 

Skriv et svar